Hvordan retter man skriftlige opgaver i gymnasiet?

Der foregår løbende en debat om hvor meget skriftlighed skal betyde og fylde i danskfaget i gymnasiet.

Gymnasieskolen har spurgt tre faglige foreninger HVORDAN RETTER MAN SKRIFTLIGEOPGAVER I GYMNASIET?

Her er svarene fra Birgitte Darger, bestyrelsesformand i Dansklærerforeningens sektion for stx og hf:

Nye rettemetoder tager ikke kortere tid

Hvordan retter man typisk skriftlige opgaver i dansk?
Tendensen er, at vi bevæger os væk fra den traditionelle rettemetode. Det bliver mere og mere udbredt at give fokuseret respons. Det vil sige, at man ikke hver gang retter hele opgaven i bund rent sproglig, men fokuserer på andre punkter, for eksempel argumentation og brugen af genrer og fagsprog. Det giver god mening kun at rette den første side for kommaer og sprogrigtighed. Det er med stor sandsynlighed de samme sproglige fejl, der går igen i hele opgaven. Den fokuserede retning hænger sammen med, at mange også arbejder med processkrivning, hvor eleverne skriver, får respons og skriver om.

Hvor udbredt er omlagt skriftlighed?
Det er mit indtryk, at det er ret udbredt. På flere skoler kører man forsøg, hvor 20-30 procent af elevtidstimerne er blevet lagt ind i skemaet, så eleverne kan skrive på skolen og få vejledning af lærerne undervejs. Nogle steder er det 100 procent i 1.g. Eleverne evaluerer det enormt positivt – også selvom de ofte ikke kender den måde at arbejde med skriftlighed på fra folkeskolen. Det skal vi lære dem. Lærerne er også positive. Men det er lidt dobbelt. Det giver mindre frihed, fordi man skal nå at give responsen, mens man er sammen med eleverne. Til gengæld skal man ikke sidde med en masse rettearbejde derhjemme.

Hvilken slags respons lærer eleverne mest af?
Jeg har faktisk lige spurgt mine 3.g’ere, og de er slet ikke i tvivl: De synes, de lærer mest, når de skriver på skolen, får feedback, mens de skriver og får lov til at genaflevere. Forskningen viser det samme, og i Dansklærerforeningen vil vi gerne være med til at understøtte den måde at arbejde med skriftlighed på, så der kommer mere af det.

Har OK 13 ændret måden, man retter på?
OK 13 har gjort det nemmere at arbejde systematisk med omlagt skriftlighed. Den nye struktur har tvunget os til at arbejde på en ny måde, og det er positivt. Men det er et problem, hvis ledelserne tror, at der kan spares tid med de nye rettemetoder og dermed spares penge. Så går det ud over kvaliteten. De nye responsmetoder tager lige så lang tid som den traditionelle metode.

Se artiklen i Gymnasieskolen nr. 11/2014 (side 15).