Klumme om ”Etik til forhandling” af Nils Gunder Hansen

Kristeligt Dagblad, 6. november 2015. Af Nils Gunder Hansen

”I litteratur, film og tv-serier kan vi se etiske dilemmaer fremstillet med en dybde, der sjældent kommer til sin ret i den hektiske virkelighed

Inden for litteraturvidenskaben har man i de senere år talt om ”den etiske vending”.
Man er blevet mere bevidst om, at skønlitterære værker ikke bare er æstetiske konstruktioner. De kan også være etiske eksperimentarier, hvor man kan udforske menneskelige værdier, konflikter og dilemmaer på en måde, som ikke helt lader sig gøre i andre kontekster.

(…)

Hvis god litteratur er så forædlende, burde litterater være de bedste mennesker af alle, og er de nu også det? Er det plausibelt, at et tilfældigt enkeltmenneske, en forfatter, på mystisk vis kan sætte os i andres sted, eller kan man i sidste ende kun skrive troværdigt om sig selv og sit eget erfaringsrum? Og den fiktion, vi møder i film og tv-serier, kan den konkurrere med litteraturens dybder?

Alle disse spørgsmål diskuteres i en antologi, som udkommer den 17. november på Dansklærerforeningens Forlag og bærer titlen ”Etik til forhandling”. Den er redigeret af nærværende klummeskriver og af Ivy York Möller-Christensen, professor ved universitetet i Flensborg. Vi har indbudt en række forskere til at undersøge den etiske vending, ikke blot inden for litteraturen, men også med udblik til film, tv-serier og reality-tv.

(…)

Antologiens bidrag viser, at etik selvfølgelig altid forhandles.

Ivy York Möller-Christensen analyserer nyere danske film som ”Dogville”, ”Adams æbler” og ”Jagten”, som viser, hvordan en radikaliseret kristen etik med konsekvent selvopofrelse og ”vende-den-anden-kind-til” kan have forfærdende konsekvenser.

Gunhild Agger undersøger DR's populære dramaserie ”Arvingerne”, der viser, hvor hårdt det kan gå for sig, når arv og værdier skal fordeles, og følelser forvaltes i det familiære rum, hvor man formodes at være allertættest på hinanden og dermed allermest gensidigt forpligtede.

Og Anne Jerslev viser i sit bidrag, hvordan selv den forkætrede reality-genre på tv i skikkelse af ”Paradise Hotel” konsekvent sætter etikken til forhandling. (…)."