Forside / Nyheder / Kom til Årsmøde 2023 på den jyske hede med temaet "Hedespor – skriften og rummet"
Tilbage 27-4-2023 Nyhed

Kom til Årsmøde 2023 på den jyske hede med temaet "Hedespor – skriften og rummet"

Kom til Årsmøde 2023 på den jyske hede med temaet "Hedespor – skriften og rummet"

Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelse afholder årsmøde den 4.-6. oktober 2023.


På årsmødet i 2023 drager vi til den jyske hede og går bl.a. i Blichers fordspor for at undersøge, hvordan landskabet har sat sig spor i forfatterskabet, og vi hører om nogle af de forfattere, der har haft Hald og Viborg som skrivested. Vi bliver bl.a. fulgt på vej af Malte Tellerup, der høstede roser for sin roman om Hedeselskabet: ”en skildring af det agrare Danmark, som en analyse af maskuline ambivalenser og som en hengiven kærlighedserklæring til den natur, som danner ramme, og som Malte Tellerup formår at beskrive så tindrende smukt,” som Informations anmelder udtrykte det. I et mere didaktisk perspektiv stiller vi skarpt på, hvordan rummet kan bruges som skrivepædagogisk afsæt både i læreruddannelsen og i skolen og kigger bl.a. på forfatterskoler for børn.

Endelig er der undervejs god tid til at kigge på det nye danskfag generelt med god tid til at udveksle erfaringer og tanker.

Tilmeldingsfrist den 1. september 2023.

Læs mere, og tilmeld dig her:
>dansklf.dk/arsmode-2023-hedespor-skriften-og-rummet

Del denne artikel