Kommaet er vigtigt – men ikke det vigtigste i dansk

Århus Stiftstidende, 14. september 2015, Artikel af Bodil Jessen

Læs Birgitte Dargers og Anders Beier Stokkebæks kommentarer til debatten om elevernes kommafærdigheder i denne artikel fra Århus stiftstidende:
 

"Nu kan skoleelever (næsten) finde ud af at sætte komma

Så kan de lære det! Ja, det kan de faktisk godt. Censorerne melder, at skoleelever er blevet bedre til at sætte kommaer. Dansklærere og sprogfolk mener, at vi overdriver det lille tegns betydning.

(...)

Lærerne glæder sig over, at deres anstrengelser i klasselokalerne bærer frugt. Men der er dog også advarende røster. For det lille, drilske komma skal ikke fylde for meget, mener Anders Beier Stokkebæk, som er formand for grundskolelærerne i Dansklærerforeningen.

»Det er rigtigt glædeligt, hvis børnene er blevet bedre til at sætte kommaer. Men dansk er et prioriteringsfag. Hver eneste gang du prioriterer noget til, så prioriterer du noget andet fra. Hvis du virkelig prioriterer de allermindste dele af sproget meget højt, så er der en latent risiko for, at du foretager en fejlprioritering,« siger han.

Anders Beier Stokkebæk tror også, at udviklingen hurtigt kan gå den gale vej igen.

»Jeg vil vædde med, at når vi om to år har fået fokus på noget andet end komma, så er vi tilbage i den gamle gænge, hvor afgangsprøverne viser, at det stadigvæk er supersvært for eleverne at sætte komma.«

(...)

Ifølge Birgitte Darger, der er formand for dansklærerne på gymnasierne, står kommafejl ikke øverst på listen, når dansklærerne bedømmer elevernes skriftlige arbejder. Men det vægter negativt, hvis eleverne sætter forkerte kommaer, der forstyrrer læsningen:

»Jeg har aldrig oplevet, at det trækker ned i bedømmelsen, at eleverne for eksempel får sat for få kommaer. Men hvis de konsekvent sætter kommaer forkert, trækker det ned, for det viser, at de ikke har fornemmelse for sproget og for det rigtige flow i sætningen,« siger Birgitte Darger, som i flere år selv har været censor.

Som eksempel på et forkert komma, der kan trække ned, nævner hun dette eksempel fra en elevbesvarelse: »Man bliver altså her, sat direkte ind i kvindens dilemma.«

Birgitte Darger plejer som oftest at give sine klasser en times kommakursus i 3.g, hvor de udfører kommaøvelser på sproget.dk. Hun ved dog ikke, om denne prioritering er generel for dansklærere i gymnasiet.

»Det varierer meget efter elevgruppen. Jeg tror, at alle dansklærere er enige om, at hvis vi bare kan få dem til at sætte punktummer, så er vi nået langt. Lær dem at sætte ordentlige punktummer, at inddele i fornuftige afsnit og skabe sammenhæng i formidlingen med meningsfulde sætninger. Hvis alt dette er på plads, så kan man begynde at sætte kommaer,« siger Birgitte Darger.

(...)

»Jeg tror, at de fleste elever lærer ét komma i deres skoletid. Det, synes jeg, er passende. Hvis de skulle lære begge systemer, ville man totalt overdrive kommaets plads i danskfaget. Det ville jeg ikke anbefale. Når man ved, hvor komplekst det er at lære eleverne at sætte rigtige kommaer, så ville jeg synes, at det var en fejlprioritering at lære dem begge dele,« siger dansklærerformand Anders Beier Stokkebæk."