Lektorer: Drop parathedsvurderingen, så færre dropper ud

altinget.dk, 11. juni 2018. Af Andy Højholdt, Britt Blaabjerg Hansen og Lars Arndal, Lektorer ved Københavns Professionshøjskole

»Spørgsmålet er, om parathedsvurderingen gør det, den skal – eller om den måske har den stik modsatte effekt og får nogle unge til at opgive håbet om at komme i uddannelse, skriver lektorer fra Københavns Professionshøjskole. 


Gennem de sidste 20 år har det været en fælles politisk målsætning at få flere unge videre i uddannelse efter folkeskolen. Men det kniber med resultaterne. Måske er redskaberne forkerte, måske skal der tænkes i helt nye baner for at få færre til at droppe ud?

Et centralt redskab i det danske uddannelsessystem er ’uddannelsesparathedsvurderingen’. Uddannelsesparathedsvurderingen betyder, at alle unge får en vurdering af, om de er parat til en ungdomsuddannelse. Sigtet med vurderingen er at sikre et bedre match mellem den unge og ungdomsuddannelsen, få flere i gang og mindske frafaldet.  

I 2015 blev den første parathedsvurdering af eleverne rykket fra 9. til 8. klasse for at få de sidste ikke-parate med. Hvis en elev vurderes ikke-parat, skal skole og uu-vejleder i samarbejde med barnets forældre derfor lave en målrettet indsats, så eleven senere (i 9. klasse) kan vurderes parat.

Stemplet kan ikke vaskes af
Spørgsmålet er imidlertid, om parathedsvurderingen gør det, den skal – eller om den måske har den stik modsatte effekt og får nogle unge til at opgive håbet om at komme i uddannelse? Det er der særligt to forhold, der peger på:

For det første er det tydeligt, at vurderingen betyder meget for de unge: 66 procent af de unge er ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut nervøse for, om de overhovedet bliver erklæret uddannelsesparate. Når man sammenholder dette med, at kriterierne, som lærerne lægger til grund for deres vurderinger, er usikre og uklare, burde det i sig selv give stof til eftertanke.

For det andet viser samme undersøgelse, at en stor del (45 procent) af de ikke-parate slet ikke ved, at de har fået en negativ vurdering, og at skolen derfor skal lave en målrettet indsats for dem. Det er, som om det i højere grad er skolens projekt, end det er den unges eget projekt.

Spørgsmålet er altså, om det lønner sig at gøre så mange unge nervøse og usikre på deres kompetencer? Det ser ikke sådan ud. Når stemplet ’ikke-uddannelsesparat’ først er sat på én, kan det være svært at vaske af. Og det bliver ikke lettere af, at skolernes målrettede indsats er så usystematisk, som den tilsyneladende er.

Stemplet og den diffuse indsats bidrager næppe til at få de sidste med.«

Læs hele artiklen på altinget.dk