"Lydfortællinger" er nomineret til Undervisningsmiddelprisen 2019

**NOMINERET TIL UNDERVISNINGSMIDDELPRISEN 2019**

Vi blev så stolte og glade, da vi fik besked om, at Lydfortællinger af Trine May, Frederik May og Jonatan May er blandt de nominerede til årets Undervisningsmiddelpris. 

Stort tillykke til Trine, Frederik og Jonatan!

Undervisningsministeriet skriver, at ”Undervisningsmiddelprisen gives til et nyt undervisningsmiddel af bemærkelsesværdig høj kvalitet til grundskolen, ungdoms- eller voksenuddannelserne. Det kan være et bogmateriale, et digitalt materiale eller andre undervisningsmidler. Materialet skal engagere eleverne samtidig med, at det er fagligt velfunderet.”

Og det kan sagtens beskrive Lydfortællinger, der ikke alene er fagligt velfunderet og af høj kvalitet. Det er også det første materiale, som går så grundigt til værks i formidlingen af, hvordan udskolingselever kan arbejde danskfagligt med lydfortællinger!

Prisen bliver overrakt den 14. marts til Fagenes Festival i Bellacentret, der er en del af Danmarks Læringsfestival. Og Lydfortællinger er i godt selskab. De to andre nominerede er Spadeslaget udviklet og forfattet af Rigsarkivets skoleteam, og Gå Ultra:bit med DR Skole, udviklet af tilrettelæggere og journalister på redaktionen DR Skole.

Læs mere om Lydfortællinger

Læs mere om Undervisningsmiddelprisen 2019