Lynkineser med masser af lyd og lys –​ Anmeldelse af Jesper Wung-Sungs "Lynkineser"

Folkeskolen.dk, 6. juli 2017. Af Bent Rasmussen


Lynkineser. Af Jesper Wung-Sung (Dansklærerforeningens Forlag 2017).
112 sider/Kr. 149,- ekskl. moms.

"Bogen her er en gave til de utilpassede - og alle andre."

... "Lynkineser" er en historie om ikke altid at passe ind i systemerne – det gjorde Jesper Wung-Sungs far, Hainan, i øvrigt heller ikke, og derfor bliver han sendt til søs. Jesper Wung-Sung har haft ét fast arbejde, og det var som avisbud, men da han en dag smed alle aviserne i havnen i Marstal – eller var det vinden, der tog dem? – var det slut. Siden har den ikke stået på fast arbejde i Jesper Wung-Sungs liv.

... Rasmus Meisler illustrerer fantastisk, bruger behændigt fotos fra Wung-Sungs private album, tegner selv og leger på en kreativ måde illustrationerne ind på siderne med stor variation og kreativitet, det er en ren fryd at se derpå.

... "Lynkineser" er meget velegnet til oplæsning og til danskundervisningen i 5.-8. klasse. Alle utilpassede drenge og piger vil føle sig set af Jesper Wung-Sung. Held og lykke med at bruge "Lynkineser" i undervisningen! Bare det var mig!"

(Folkeskolen.dk, 6. juli 2017. Af Bent Rasmussen) Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk