Når håndskriften forsvinder, svækkes vores sanser

kristeligt-dagblad.dk, 16. februar 2017. Af Morten Mikkelsen

»I rivende fart er håndskrift på retræte som kommunikationsmiddel mellem mennesker og lever nu mest i vores noter til os selv. Også i skolen tager tastaturskrift over. Men skiftet kan både svække vores evne til at lære og til at røre hinanden med skrift.

Når forskere undersøger, hvad der sker i vores hjerner, mens vi læser håndskrift, kan de se, at det område, som styrer håndbevægelser, bliver aktiveret. Hjernen opfatter nemlig håndskrift og maskinskrift forskelligt. De håndskrevne bogstaver afkodes ikke kun som tegn, der entydigt repræsenterer alfabetets bogstaver. Hjernen opfatter samtidig med hele sanseapparatet og mobiliserer al vores egen erfaring med at skrive, tegne, male og gestikulere. Når vi læser trykte bogstaver, er der ingen aktivitet at spore i de dele af hjernen.

Det forklarer Christian Mosbæk Johannessen, adjunkt i organisationskommunikation ved Syddansk Universitet, som forsker i sammenhængen mellem det kropslige element og grafisk kommunikation.

Sammen med franske og britiske forskere er han ved at forberede et forskningsprojekt, som blandt andet skal undersøge, hvad der går tabt, når håndskrivning viger for tastning.

... I folkeskolen blev der engang undervist i håndskrift helt frem til 9. klasse og indtil for få år siden frem til 6. klasse. Men i dag lægger skolens fælles mål op til, at elever efter 2. klasse kan skrive usammenhængende bogstaver og efter 4. klasse når slutmålet for skrift, som er, at eleven ”kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur”.

Ifølge Marie Elmegaard, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, betyder det ikke, at håndskriften er ude af skolen efter 4. klasse, men den har tabt markant terræn.

”Undervisningsministeriet har nu gjort håndskrift og tastaturskrift ligeværdigt. Og håndskriftens udfordring er, at den er analog og dermed fremstår fortidig i en verden, hvor mere og mere gøres digitalt og multimedialt. Dermed er der dels noget æstetisk, dels et personligt element, der går tabt,” forklarer Marie Elmegaard.

Hun uddyber, at skoleelevers skriftlige arbejder har fået mindre afsenderfokus og mere modtagerfokus end før. I stedet for at være en tekst udarbejdet med egen hånd fra elev til lærer, bliver det til en elektronisk enhed produceret med standardiserede tegn, som skal kunne afkodes af en bredere målgruppe.«
Læs hele artiklen på kristeligt-dagblad.dk/danmark/naar-haandskriften-forsvinder-svaekkes-vores-sanser.
 


Læs også artiklen "Hvad går tabt, når vi ikke længere skriver i hånden". Hele artiklen er skrevet i hånden.