Nørder, balloner og en enkelt gonggong – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 25. januar 2019. Blog af Jens Raahauge

»Danske Skoleelevers stort anlagte "DM i fagene" er blevet afviklet i DOKK1 i Aarhus under dyb koncentration og i festlige rammer. Og hvad kan vi så lære af det?

Tænk, at en prøve kan fornemmes som en fest! Tænk, at skoleelever løser faglige opgaver med koncentration og glæde uden at være omgivet af mure af restriktioner, der skal forhindre snyd. Tænk, at det bliver taget alvorligt, at elever har lyst til at løse opgaver. 

Måske kan vi opfatte DM i fagene som elevernes bud på en engagerende og værdig prøveform. Hvis ja, og det tror jeg er svaret, så er det måske værd at se begivenheden som mere end blot en event, men også som et frugtbart indlæg i debatten om afgangsprøvernes form. Og hvis ja, så har eleverne jo krav på at blive lyttet til jævnfor Konventionen om Barnets Rettigheder.

Indledningen var som indledninger er: Torsdag den 24. januar dannede Aarhus' imponerende Dokk1 ramme om DM i fagene, hvor Danske Skoleelever havde samlet en salfuld "stolte nørder", der var gået videre fra regionsfinalerne. De blev budt velkommen af en engageret formand, Sarah Gruszov Bærentzen, og en ligeså oplagt aarhusiansk rådmand, Thomas Medom. Og så gik festlighederne i gang: om formiddagen med afvikling af de individuelle mesterskaber i fagene dansk, matematik, historie, biologi og engelsk, og om eftermiddagen skulle vinderen af holdmesterskabet findes.

Afviklingen kunne sætte mangeartede tanker i gang: Opgaverne  i dansk, som jeg var dommer i, er med oplæg fra Salling Group, mens de til holdopgaven har oplæg fra Roskilde Fastival. Det givet selvfølgelig noget, man kunne kalde et "sponsoreret afsæt", men for det første fremstår oplæggene som eksempler fra virkeligheden, og for det andet tilfører netop dette arbejdet en autenticitet, som meget andet prøvestof synes blottet for.

Fordi opgaverne har et autentisk sigte og er uden den traditionelle prøveforms fejlfindingskultur, er stemningen også fri for restriktioner omkring brug af nettet og opklarende spørgsmål til os, der går omkring dommere, der ved at iagttage arbejdsprocesserne også får et førstehåndsindtryk af opgaveløserne. Ja, ved holdopgaven består en del af voteringen i at have fulgt med i elevernes samarbejdsprocesser.

De ret frie rammer, som i øvrigt helt konkret er gjort festlige med balloner og plakater med faglige input, får ikke eleverne til at miste koncentrationen. Nogle hører musik fra deres mobiler, andre bruger de udleverede ørepropper, mens atter andre bare er fokuserede. 

Selv da der lyder en høj lyd fra en tre tons tung rørklokke, fortsætter arbejdet. Lyden skyldes, at der er en forbindelse mellem DOKK1 og Skejby Sygehus' fødeafdeling, så en fødsel udløser et drøn fra gonggongen. Der kom tre i alt under DM i Fagene!

Eleverne fortsatte koncentrede deres arbejde. Det var kun folk  som mig med mindre fokuseret arbejde, der fik skæve tanker. Som fx da en ballon knaldede, fordi nogle fra engelskprøven stak knappenåle i et kort på den papskillevæg, som ind mod danskprøven var prydet med balloner. Et par nåle gik gennem væggen og ind i ballonerne. Pludselig strejfere den tanke mig, at nu var aarhusianerne også begyndt at sende information om undfangelse, når en ballon sprang. Useriøst, ja, men festlige omgivelser stimulerer alle dele af tankevirksomheden.

Så spørgsmålet er om afgangsprøverne fortsat er nødt til at være så ufestlige, fejlfokuserede og rammerigide?!

Fagligt var eleverne selvfølgelig gode; de var jo sluppet gennem flere forhindringer for at nå til finalen. Men alligevel imponerede de - og afslørede også nogle ting, som må indgå i evalueringen:

I dansk fx havde flere svært ved at gennemskue en opgaveformulering. Man kunne sige "misforstået" til dem, men mere frugtbart ville det være at sige "dårligt formuleret opgave" (Jeg har selv været inde over, så...), mens andre havde et lidt overfladisk kendskab til en genre, som de så desværre valgte. Måske skal de gøres mere bevidste om de genrer, de undervises i, eller advares imod at vælge noget, de ikke er helt sikre på?

I holdopgaven, som bestod i et tværfagligt samarbejde, var det ganske enkelt imponerende at opleve den formåen udi samarbejdets mange facetter, som eleverne mestrede. Og der kom fine faglige resultater ud af det. Indvendingerne om at nogle putter sig og bliver "trukket op" af de andre, virker forvrøvlede, når man iagttager processerne.

Derfor var det måske en idé at satse på flere holdprøver, droppe beskikkede censorer og lade dommere, som ikke skulle være elevernes lærere, være iagttagere ved atbejdsprocessen. For hold da op, hvor var det givende at overvære deres arbejde.

Samtidigt afslørede mange af dem, at de savner undervisning i layout. De skulle afslutte med udformningen af en væg. Enkelte gav væggen et smukt udtryk, men andre formåede at skjule deres - i visse tilfælde endog meget originale - resultater i en form for opslagsrod. De elever, der ikke var undervist i design, var her dårligt hjulpet.

Endelig blev det tydeligt ved den individuelle prøve, at digitaliseringen har påført os et problem, som kan udvikle sig til folkesygdom: aldrig har jeg set så forkrampede arbejdsstillinger, som her, hvor eleverne skal arbejde ved deres computere i 3 timer, afløst af en enkelt pause. Skuldre op til ørerne, unaturligt bøjede nakker, underlige rygstillinger..... Man synger bedre, når man står op. Måske burde vi forpligte os til at knytte mange flere overvejelser til digitaliseringen i tillæg til det indholdsmæssige; måske skal vi kræve stående digitalisering?

ps.

Men vi dommere var ved at uploade vores pc'ere, tikkede der en nyhedsmail fra folkeskole.dk ind:

www.folkeskolen.dk/651366/i-dag-afholdes-det-maaske-sidste-danmarksmesterskab-i-skolens-fag?

Efter at have fået den oplevelse at være dommer ved begivenheden må jeg udtrykke et ønske om, at Undervisningsministeriet ikke blot forlænger dette initiativs liv, men også overvejer at lytte til dets afvikling som udtryk for elevernes bud på, hvordan man kan lave faglige og tværfaglige prøver med mening. 

pps.    

Danske skoleelever kalder deltagerne #destoltenørder. Og det er de i den forstand, at de er nysgerrige, fokuserede og begejstrede. 

Jeg kom til at tænke på, at NØRD stavet bagfra bliver DRØN. Og ja, hvis prøverammerne er tilpas inciterende, så ser man kun nakken af eleverne: De drøner derudaf.«


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.