Ny dansklærerformand og blogger: Dansk er det mest almendannende fag

folkeskolen.dk, 18. april 2017. Af Hanne Hellisen

»Dansk skal bevare og udvikle den almendannende dimension, for det er der, hvor eleverne udvikler sig. Marie Elmegaard er ny formand for dansklærerne og ny blogger på folkeskolen.dk/dansk, og hun er klar til at kæmpe for dannelsen.

Vi dansklærere skal kunne vores gamle kendinge og lade os inspirere af det, der er i hverdagen, og vi skal turde gå modsat alt andet, der foregår lige nu", lyder det fra Marie Elmegaard (Formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, red.)​


"Min kæphest er, at dansk er det mest almendannende fag i skolen. Dannelsesaspektet i faget, både det historiske og det almendannende, er det, som jeg hele tiden går på jagt efter. Både når jeg er formand, blogger på folkeskolen.dk, afholder kurser eller underviser", fortæller Marie Elmegaard. I december overtog hun formandsposten i Dansklærerforeningens folkeskolesektion efter Anders Stokkebæk, og hun er også blevet ny blogger på folkeskolen.dk/dansk.

"Det er det almendannende aspekt i danskfaget, der driver mig.  Derfor er det også blevet vigtigere for mig at være frivillig, fordi jeg synes, at det er en katastrofe, at man med reformen satte hele skoleverdenen og især danskfaget på en formel af, at man går på arbejde kl. 8 og hjem kl. 16", siger Marie Elmegaard. Hun mener ikke, at man kan klemme danskfaget ind i et særligt system. Faget skal i stedet have lov til at leve i sig selv.

"Hvis jeg skal være begejstret i mit fag, så skal jeg også have lyst til hele tiden at udvikle det".

Dansk er fordybelse, indsigt og udfoldelse
Ifølge Marie Elmegaard er dannelsespotentialet i dansk stort, fordi der hele tiden er en spejling af menneskelivet på godt og ondt, både når eleverne læser og kommunikerer.

"Dansk er for mig fordybelse, indsigt og udfoldelse. Dannelsesaspektet ligger gemt i, at elever og lærer fordyber sig. Vi arbejder hele tiden på at få en indsigt, om det så er en indsigt i litteraturens hovedkarakter eller en indsigt i os selv. Så kan du også udfolde dig både skriftligt, mundtligt eller gennem andre udtryksformer. De tre parametre er platforme for mig, som hele tiden er der, hvor dannelsespotentialet ligger gemt", forklarer hun.

Holger Henriksen er stadig relevant
"Når jeg ser på Holger Henriksens bog ("Samtalens mulighed", red.), så er det ikke et fagsyn, et pædagogisk afsæt eller didaktiske strøtanker, der indkredser mine tanker. Nej, det er i langt højere grad forestillinger og drømme om, at danskundervisningen og skolen i sin helhed med tiden kan leve i sin frie form og udvikle sig som det, som skole er - nemlig et levende sted, hvor vi alle ånder og begejstres over det, at horisonter udvides, og vi lærer nyt", skrev Marie Elmegaard tidligere på året i et blogindlæg på folkeskolen.dk/dansk.
Ud over at kæmpe for almendannelsen kæmper Marie Elmegaard og resten af bestyrelsen i Dansklærerforeningen for at bibeholde det mangfoldige aspekt i danskfaget. Der hvor ting ikke bliver enstrengede eller ensrettede, men hvor faget får lov til at leve i sin egenskab af at være danskfag. Hun peger på, at Holger Henriksen, der gennem 1970'erne og 80'erne bidrog til skoletænkningen og den pædagogiske debat, netop rammer dette, når han taler om, at undervisningen rummer elevernes spontane livsytringer.

Fiktionen er klemt til fordel for sagprosaen
"Når eleven i 9. klasse lige pludselig gennemskuer en novelle, så er det en livsytring, der kommer ud i klasserummet. Det er fantastisk at opleve som underviser, at eleverne responderer og taler sig ind på et emne eller perspektiv i lige præcis den litteratur, man sidder med", forklarer Marie Elmegaard. Hun ser derfor et stort behov for, at både dansklærere og forening støtter op om at bevare fiktionen og litteraturens plads i undervisningen. En plads der bliver mere og mere trængt af sagprosaen.

"Der er nogle tendenser, særligt med I-prøven, til, at de journalistiske genrer kommer mere på banen. Deri kunne jeg godt frygte, at fiktionen bliver klemt. Jeg siger ikke, at der ikke kan ligge et dannelsespotentiale gemt i en baggrundsartikel, men jeg tænker, at for en del elever er det også i litteraturen, at de kan se mangfoldigheden og spejlingen af deres eget liv", siger hun.

Erfaring fra både folkeskole og efterskole
Marie Elmegaard underviser 9.- og 10.-klasser i dansk på femte år på Oure Efterskole på Fyn, og tidligere har hun arbejdet på en folkeskole på Nordfyn. Hun har siddet i bestyrelsen for Dansklærerforeningen siden 2013, og har altså nu siddet som formand i fire måneder.

"Jeg bliver aldrig politikeren, der står på barrikaderne og råber ad andre politikere. Vi har også et politisk fokus i bestyrelsesarbejdet, og her er der en masse dygtige bestyrelsesmedlemmer, som italesætter de problemer og paradokser, som folkeskolen og danskfaget befinder sig i nu. Jeg har - ligesom resten af bestyrelsen - fokus på at tale om faget, som lever og ånder, og ikke om fagets begrænsninger", forklarer Marie Elmegaard om sin vision for formandsskabet og fortsætter:

"Vi dansklærere skal kunne vores gamle kendinge og lade os inspirere af det, der er i hverdagen, og vi skal turde gå modsat alt andet, der foregår lige nu. Vi går også på barrikaderne i foreningen, men vi gør det i fagets navn, og fordi vi vil sikre et mangfoldigt, levedygtigt fag. Vi vil noget andet end bare kritik af det politiske system", siger hun.

Forpustede medlemmer
Når hun møder medlemmerne, fornemmer hun en forpustethed snarere end en begejstring over faget, og det bekymrer hende.

"Dansklærerne er forpustede over alt det, der skal nås på så kort tid. Det er lige præcis der, dannelsesaspektet bliver klemt, fordi 'teaching to the test" er nemmere og hurtigere end at trække et emne ud i et større perspektiv som ikke kun er danskfagligt relateret, men som også relaterer sig til det menneskelige og sociale", siger Marie Elmegaard. Hun opfordrer dansklærerne til stå i mod systemtænkningen og holde fast i danskfagets mangfoldighed.

"Vi har i foreningen en vigtig rolle i hele tiden at samtale om og synliggøre, at dansk er meget mere end målorientering og ensretning. Vi må ikke glemme, at dansk også er dannelse og skal leve i sin frie form".«

Folkeskolen.dk, 18. april 2017. Af Hanne Hellisen

Se artiklen på folkeskolen.dk