Og set herfra: Hvem sidder der bag skærmen?

Grundtvigsk Tidende 3/2020. Af Katja Gottlieb

»Undervisningen er i denne tid rykket online. Det har på den ene side givet os chancen for at erfare teknologiens muligheder som støtte til pædagogikken, og på den anden side gjort det tydeligt for os, hvor vigtigt det er at undervise ansigt til ansigt. For en dygtig lærer er ikke bare dygtig til sit stof ...

Det er efterhånden mange år siden, undervisningens kompleksitet første gang stod skåret ud i bølgepap for mig. Jeg havde i et af mine første praktikforløb fået ansvaret for historieundervisningen i en klasse på mellemtrinnet, og som så mange lærerstuderende havde jeg glædet mig helt vildt til at komme ud i praksis. Klassen skulle arbejde med vikingetiden, og jeg havde ikke overladt noget til tilfældighederne. Blandt andet havde jeg udarbejdet en detaljeret drejebog for forløbet. Den var, for at sige det pænt, særdeles omfattende, og måtte revideres efter hver undervisningsgang, fordi timerne besynderligt nok aldrig forløb, som der stod i drejebogen. De stakkels børn blev tæsket gennem runer, agerbrug og skibstyper i et sindrigt tilrettelagt system, der vekslede mellem oplæg, gruppearbejde og diverse kreative indlæg, der skulle understøtte forskellige former for læring og indhold. Det var en sød klasse, og måske derfor gik timerne bedre, end jeg havde fortjent. Men jeg husker, at det var svært at levere både det faglige indhold og strukturere timerne, samtidig med at jeg skulle have øje for alt det andet, der skete i klasselokalet, mens jeg underviste.

"Det svære var sådan set ikke at flytte sin undervisning ud på nettet.
Det svære var, at hun kunne sidde bag skærmen og se, at de svageste
af hendes elever måske nok var logget på, men holdt sig tilbage
fra at deltage i samtalerne.

Efter en time, hvor jeg havde leveret en undervisningsmæssig pragtindsats og forventede, at klassen nu havde fuldkommen styr på Poppos jernbyrd, havde jeg vejledning med min praktiklærer, der underligt nok ikke viste interesse for min store indsigt i vikingetiden. I stedet stillede han et spørgsmål angående Rasmus, en dreng, som jeg godt vidste havde det svært. Det øjeblik blev afgørende på min vej mod at blive lærer, for der sad jeg og anede simpelthen ikke, om Rasmus havde været i skole eller ej. Jeg havde tilbragt 45 minutter i et lokale med 28 børn. Og jeg havde hverken set eller hørt Rasmus.

Det var første gang, det stod helt bøjet i neon for mig, at en dygtig lærer ikke bare er dygtig til sit stof. En dygtig lærer er dygtig til at formidle det stof, hun underviser i. Og en dygtig lærer har øje for, hvordan eleven og klassen fungerer i samspil med hinanden og med stoffet.

I de seneste uger har verden været vendt op og ned. Ikke mindst for eleverne, for deres forældre og for lærerne, der har været kastet ud på dybt vand i forhold til at finde nye måder at undervise på. Det er svært ikke at være fysisk til stede i samme rum som sine elever, når man underviser. Forleden talte jeg med en lærer, der de seneste uger har skullet undervise sine store elever over nettet. Hun fortalte, at det svære sådan set ikke var at flytte sin undervisning ud på nettet. Det svære var, at hun kunne sidde bag skærmen og se, at de svageste af hendes elever måske nok var logget på, men holdt sig tilbage fra at deltage i samtalerne og ikke turde stille spørgsmål i det virtuelle rum. Og hun kunne ikke nå dem og støtte dem på samme måde, som hun kan hjemme i klasselokalet. De var sammen bag hver deres glasrude og kunne i praksis ikke nå hinanden.

Fire uger på nettet har uden tvivl givet os alle sammen nogle gode erfaringer med, hvad teknologien kan tilbyde os som støtte til pædagogikken. Og så har fire uger sikkert også vist os, hvad det kan, når vi mødes ansigt til ansigt. I virkeligheden.«

Grundtvigsk Tidende 3/2020. Af Katja Gottlieb