Ordmord, tak! – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 5. januar 2019. Blog af Jens Raahauge

»Dagbladet Information bringer læsernes dom over hvilke ord og vendinger, der bør lide en stille død. Det kan være oplæg til sjov undervisning i en tid, hvor ordene undervisning, dansk sprog, skønlitteratur og dannelse er ved at lide kvælningsdøden i fagmålene for faget dansk.

For mange år siden mødte jeg ofte en stor skolepige på vejen. Hun gik på en skole under forsorgen, hvor man søgte at udvikle elevernes sprog ud fra nogle sproglister. Derfor var hun den eneste i miles omkreds, der kunne finde på at anvende ordet ihvorvel, og derved kom hun netop til at signalere særforsorg, selv om lærernes bestræbelser og ordlisternes intentioner givetvis havde været at udstyre hende med et nuanceret sprog.

Hun dumpede ind i mine tanker, da jeg til morgen så listen over de ord, som Dagbladet Informations læsere gerne så sig frabedt i 2019. Ja, overskriften er intet mindre end Ord der skal dø.

Fremadrettet er det ord flest ønsker hen, hvor tujaen gror. Men også udtryk som Jeg tænker, Prøv at sætte ord på, Kommentere på og Det, jeg hører dig sige, er... er på listen, ligesom anvendelsen af engelske ord som Sale vækker ordmordtrangen hos flere. 

Nogle ord forsvinder lige så stille fra sproget, fordi virkeligheden forandres. Nogle af dem kan man se på blomsterpinde i parken ved Nivågårdsamlingen. Og jeg har set ord plantet på et legeareal ved Kokkedal Skole, hvilket kan være en god måde at gøre eleverne ordbevidste på, fx når de læser ændre tekster. Der er af og til ord, som nogle elever brænder varm på, fordi de rummer nuancer, som de har savnet ord for. Jeg selv er ved at montere ordene skønlitteratur, undervisning, dansk sprog og dannelse på blomsterpinde, der skal stå på Rathsacksvej ved Dansklærerforeningens Hus; de er angiveligt ved at blive kvalt ud af danskfagets styredokumenter.

Andre ord tager vi til os af samme grund: Virkeligheden forandres. De fleste af os kender det fænomen, at vi hører et overraskende ord eller en god vending (a good wending, som det hedder i De nattergales The Julekalender), der formår at udtrykke noget, vi har savnet ord for. Vi tager det til os og må overforbruge det i starten, indtil det indgår afbalanceret i vores aktive sprog. Klaus Rifbjerg sagde engang, at man skal have haft et ord i munden og fundet ud af,at det smager godt, før det kan indgå i ens verbale fordøjelsessystem. 

Men der er tilsyneladende en anden mekanisme, der også gør sig gældende, især i mediesprog og i spinstyret politikersprog, som jo er influeret af mediesproget. Måske skyldes det tidspres, måske åndelig dovenskab, måske bare glathed - jeg ved det ikke. Men umiddelbart virker det som om sprotsjournalistik og sælgerkurser har sat dagsorden.

Når en sportsjournalist skal interviewe en vinder eller taber, så er det vanskeligt at finde nye vinkler, og derfor har vi fået udtrykket: Prøv at sætte ord på... Nu har denne vendingbredt sig til politisk interview, hvor man burde kunne forberede og vinkle spørgsmål og til aktualitetsdækning om fx ulykker og naturkatastrofer. Vendingen er blevet synomym med mikrofonholderi.

Da jeg engang for mange år siden skulle være telefonsælger af den hedengangne århusianske avis Demokraten, fik jeg et sælgerkursus,  som Jydsk Telefon havde kreeret. Heri indgik sætningen: Det, jeg hører Dem sige, er... Og den har tilsyneladende holdt sig, blot med den folkeliggørelse, der følger af, at De erstattes med de. Fokusgruppetænkningen i politik er født.

Når Siggi Winther som ny vært i Deadline kommer med et forfriskende Tak fordi du kom og gjorde os klogere på ..., så breder udtrykket sig og ændrer ofte karakter fra oprigtig tak til kliché.

Når vejrprofeter skal finde ord, der passer til rytmen i deres gestikuleren, sniger enkeltord som fremadrettet og morgendagen sig ind, og ved Gud om de ikke breder sig til politik; måske fordi prognosen også her har afløst det relevante varsel; nu hedder det blot at fokusgruppeinterviewet har afløst visionen.

Så tak til Informations læsere for oplæg til ordmord, der kan bane vejen for en mere nuanceret sprogbrug - også i politik og tv-nyhedsjournalsitik, ihvorvel det kan synes at være en utopi. «


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.