På lørdag er det dig, vi fejrer. Det er lærerens dag.

Kære dansklærer

Du kender det godt. Søndag morgen ved morgenbordet. Rundstykker, kaffe på kanden og avis. Og der midt i dagens nyheder falder du over en reportage, som lige præcis passer ind i det tema, I kører på årgangen. Og reportagen bliver klippet ud og lagt til side. Ligesom de mælkekartoner familie og naboer i ugevis har samlet sammen og trofast vasket af, fordi I skal bruge dem til et projekt i en fordybelsesuge senere på året. Sådan er det at være lærer. 
 
På lørdag er det dig, vi fejrer. Det er lærerens dag. Og i den anledning får du et uddrag fra et digt, der ikke er til dine elever. Ikke er til nogen anden. Men til dig.
"Du var digt – Digt til en dansklærer" af forfatteren Peter Mouritzen (2010). 

Rigtig glædelig lærerens dag. Og tak for den store indsats du hver dag gør ude i klassen.

Mange hilsner
Dansklærerforeninge
 

Illustration fra antologien "Med varsomhed og vovemod".
© Helle Vibeke Jensen og Dansklærerforeningens Forlag.

​Du var digt – Digt til en dansklærer
 

"Du trådte ind i klassen
og var digt

det var en dag med sol god
poesigt

vi sad blot der
det var jo vores pligt

vi havde haft matematik
nu kom du der med din metrik

men efter timen var vi ikke mer som før
du lærte os hvad poesien gør"
...