Røste og stemme – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 25. maj 2017. Blog af Jens Raahauge

»Om kort tid er der kommunalvalg, og så skal vi påvirke den lokale folkeskoles vilkår ved at røste eller stemme. De to verber betyder det samme, men fortæller alligevel forskellige historier.​

Om kort tid står vi med en stemmeseddel i hånden. Med den går vi ind i en stemmeboks og sætter et kryds. Om aftenen får vi offentliggjort resultatet og stemmeprocenten. Vi har ydet vores bidrag til, at der bliver sammensat en kommunalbestyrelse, som blandt andet skal vedtage rammer og vilkår for den lokale folkeskole. Hvis de folkevalgte løber fra deres valgløfter, kan vi oplade vores røst.

Se, sådan siger vi her i landet, men lidt øst for os vil man anvende en röstsedel, gå ind i valbåset och rösta, og de får resultatet og valdeltagandet. Se, hos svenskerne anvendes valgbegrebet, som er et fællesskabsord, oftere end hos os, men selve valghandlingen, som er individuel, udtrykker de med ordet rösta, som er synonymt med vores stemme - hvilket antydes overfor ved at vi kan oplade vores røst.

Ordene betyder det samme, men har forskellige udspring, og på dansk har vi tidligere anvendt begge. Røst har sit udspring i oldnordisk, mens stemme har tyske rødder. Svenskerne har altså holdt sig på det nordiske spor, mens vores sprog har været under tysk påvirkning - helt ind i valghandlingen.

Pudsigt her er det, at et af lodderne, som har fyldt godt i det tyskklingende stemmes vægtskål, er H.C. Andersens bud på en nationalsang fra 1850. Treårskrigen eller som tyskerne betegner den, den slesvig-holstenske krig, kaldte på nationalfølelse, og H.C. Andersen, som elskede at rejse og opholde sig uden for landets grænser, blev kraftigt opfordret til at vise sit nationale sindelag ved at skrive en national sang. Det blev som bekendt til I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme (1850). I den tegner han på smukkeste vis det billede af Danmark, som understøtter den romantiske, nationale følelse, men han begår også to dristigheder i forhold til den kontekst, den er skrevet ind i, idet han skriver derfra min verden går og du danske sprog, du er min moders stemme. Ordet derfra signalerer, at han skal ud igen; han skal ikke lukkes inde af grænser. Det tyskklingende ord stemme, anvendt om noget så indentitetsskabende som modersmålet er ganske enkelt vovet, når nu vi også har ordet røst, som en aktiv del af vores sprog. Men det rimer jo ikke på hjemme!

Når nu vi har valgt at udføre vores valghandling gennem en aktivitet, der har kontinentale sprogtoning frem for oldnordisk, har det så en dybere betydning for, om vi er et åbent eller et lukket folkefærd?« 


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.