Samtalens stadigt smallere sti – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 18. april 2019. Blog af Jens Raahauge

»Forfatteren Janne Teller kæmper for at gøre dialogen til det sted, hvor vi mødes og løser problemer. I disse dage, hvor en (st)ram kurs fascinerer nogle unge og ægger andre, er hun måske vigtigere end nogensinde.

"Der er intet, der betyder noget, det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget, det har jeg lige fundet ud af." Sådan råber Pierre Anthon til sine klassekammerater i 7. klasse, efter at han har forladt dem.

Den udtalelse sidder lige i hjertekulen på de usikre pubertetsbørn, som indleder deres projekt med at skabe bunken af betydning.

På pladser, torve og villaveje optræder for tiden en islamofobisk jurist, som råber provokerende slogans og udfører korankast og efterfølgende koranafbrændinger. 

Han råber, at der er noget og nogen, der betyder noget negativt og derfor skal bekæmpes. Dette udsagn tiltaler nogle få usikre unge: endelig klarhed, og det provokerer en del andre, nemlig dem, der skal udråbes til at tilhøre det og dem, der skal bekæmpes, som ikke magter at ignorere tåben, men griber til vold. Resultatet er, at der er opblusset kaos og kaotiske tilstande. Dialogens vej er blevet til en endnu smallere sti.

I skolen må vi kunne gribe situationen, og akkurat som eleverne i Intet sætte lup på situationen for at finde der, der er af betydning: Hvad er værdifuldt i vores fællesskab og for os hver især?

I en nyudgivet essaysamling, At gå nøgen, har Janne Teller to essay, der er skrevet med 13 års mellemrum; det første (s. 176-189) i anledning af Muhammed-krisen og det andet (s. 190-211) som en refleksion over den første. Hovedtesen er, at hån og spot ikke fremmer sameksistens, men polariserer og skaber ekstremisme. Modgiften imod dette kan forhåbentlig findes i kunsten, herunder litteraturen og i samtalen om den.

(Lene Bekhøi og John Rydahl har udgivet et materiale Alt om intet, som tager smukt fat om nogle af sådanne etiske dilemmaer).

Selv har jeg på www.den2radio.dk en række samtaler med Janne Teller med udgangspunkt i hendes bog. De første tre er lagt på nettet og handler om "verdens tilstand" i almindelighed, om kunstens muligheder og om magtens natur. En sidste kommer snart, og den handler om "me too". 

http://den2radio.dk/udsendelser/at-ga-ngen/ 

http://den2radio.dk/udsendelser/at-ga-ngen-om-kunst/

http://den2radio.dk/udsendelser/at-ga-ngen-om-magt/

I den aktuelle debat trækkes ytringsfrihedskortet, ikke mindst af dem, der har indført restriktioner imod dem, der prædiker had imod de danske værdier. Og en minister, der kommer for at tale om demokratisk samtale på et gymnasium, der netop er ramt af besparelser, hvor hun mødes af demonstrationer, udvandrer og forlanger repressalier mod de demonstrerende gymnasieelever. Moral er godt, men dobbeltmoral...

I skolen skal vi fremme trivsel og antimobning, blandt andet gennem dialog og respekt for hinanden. Måske kunne den store samfundsdebat lære noget af den indsats. 

Under alle omstændigheder er det oplagt at benytte de aktuelle tilstande til at diskutere andre udveje end konfliktoptrapningen. 

Hvis det er for omfattende at læse en hel roman, Intet, så har Janne Teller også udgivet en novellesamling, Alt, hvorfra et par er med i At gå nøgen. Det er Slikpinde og Sådan vuggende i hofterne, øjnene rettet mod jorden og Alt. 

I en række samtaler med Janne Teller fortæller hun om baggrunden for novellerne: https://dansklf.dk/shop/janne-teller-alt-ni-film

Lad os gøre vores til, at samtalens smalle sti bliver lidt bredere.

et usagligt ps:

da jeg gik i melleskolen brugte vi initialerne RP for 'rekylprut' - altså hørm ud af munden, og det var i sandhed stram kurs.«


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.