Skæv kritik af kanon

Politiken | Debat | 26. april 2021 | Af Jens Raahauge, forfatter, medlem af kanonudvalget af 2004

»Det virker besynderligt, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil tilsyneladende ifører sig høreværn, når der fremsættes et begrundet forslag om at ændre den obligatoriske kanon, som i 2004 blev indført i folkeskolen og gymnasiet.

Argumentet for at bevare den er i og for sig lødigt nok: Det er væsentligt at sikre, at eleverne og de studerende møder den ældre litteratur og gerne det bedste af den.

Men argumentet smuldrer, når man erindrer sig, at udvalget, som foreslog listen, ikke selv på noget tidspunkt i offentligheden eller internt på udvalgets møder har plæderet for, at de 14 udvalgte forfatterskaber er de væsentligste i dansk litteratur.

Tværtimod er der på de to tilknyttede vejledende lister for grundskolen og gymnasiet forfatterskaber, som efter manges også blandt udvalgets medlemmer, mening rangerer højere; man kunne nævne f.eks. Halfdan Rasmussen og Cecil Bødker fra folkeskolelisten og Søren A. Kierkegaard og Inger Christensen fra gymnasielisten.

Når listen ikke har dem med, skyldes det, at den obligatoriske liste ikke er lavet ud fra litterære vurderinger alene, men primært ud fra overvejelser over, hvilke forfatterskaber der kunne læses både i folkeskolen og i de gymnasiale uddannelser.

Listen er altså tænkt som en brobygningsliste, så en gymnasielærer ved, hvad folkeskoleelever har med i bagagen, selv om de måske umiddelbart ikke husker at have læst noget før Harman Bang.

Men tanken om en fælles obligatorisk liste blev faktisk torpederet af ministerens forgænger, Christine Antorini, som uden offentlig debat fik ændret folkeskoledelen, så Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg blev erstattet af Tove Ditlevsen og Henrik Ibsen.

Så når nu listen ikke repræsenter det ypperste, men er mere pædagogisk end litterær, dens brobyggende grundlag er væk og verden er forandret siden 2004, hvad får så ministeren til at lukke ørerne for et konstruktivt forslag om en tidssvarende justering om en bredere bruttoliste, som underviseren kan hente stof fra?«