SKAT & skole – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 21. maj 2017. Blog af Jens Raahauge

»Reformerne i SKAT blev indført for hurtigt og hen over hovedet på de erfarne medarbejdere, lyder det nu i tidligere skatteminister, nuværende finansminister Kristian Jensens overvejelser ved udsigten til at blive undersøgt. Er der mon ligheder med folkeskolereformens tilblivelse? Ja, og den nuværende undervisningsminister bløder op, mens den forhenværende Antorini stadig forsvarer sit (hast-/mak-)værk med tale som speed fra en spædkalv!

Der er gang i u-turn-manøvrerne i de politiske partier. Folkeforargelsen over forholdene i SKAT er nu blevet så højlydt, at politikerne har måttet bøje sig. Men lad os nu se om de ansvarlige også vil føje sig?! Meget tyder på, at en indledende abekastning skal tjene som en skjold mod det, der kommer for en dag - og som vanligt vil man nok evne at isolere undersøgelsens genstand fra dens forudsætninger. Stakkels Kristian Jensen må i så fald tage det første skrald for kommunalreformens far, Lars Løkke, og de egentlige "bagmænd", vi-kan-købe-hele-verden-finansministeren og viljen-til-at-(vild)-lede-statsministeren. Kommunalreformen havde stordrift og styring indbygget i sig, finansministeren tog fat i roret, og statsministeren havde sat kursen - også i opgøret med eksperterne, og ikke mindst med dem, der udnyttede livserfaringer i rundkreds.

De fleste, der har arbejdet i folkeskolen i den periode, har mærket de samme tendenser i deres hverdag. De større kommuner øgede afstandene mellem skole og politikere og tilførte helt nye ledertyper, der som oftest ikke var belastede af indsigt i det, de skulle lede; de var ledere som i mange tilfælde led af top-down-syndromet. Skolepolitikken som hidtil havde været præget af samspil med hverdagserfaringens eksperter, blev justeret i retning af et opgør med rundkredsklogskaben, også kaldet lærerrådene, og en satsning på send-mere-ledelse-filosofien. Alt sammen blev fulgt op af en snigende indblanding fra Finansministeriets side - og det i en sådan grad at selv lærerrådenes banemand, Bertel Haarder, for nylig har bedt om, at de trækker excelarkene en kende til sig, så fagministerierne slippes fri af fixeringen. 

Med en blanding af ekstrem selektiv hørelse og overgrebsagtig magtudøvelse blev hele folkeskolens grundlag i et snuptag ændret. Siden har det mange steder knaget, også så højlydt at undervisningsministeren nu har slækket på båndene i folkeskolens snørliv; det selv om de folkelige protester ikke er så højlydte som omkring skat, selv om reformfejlene selvfølgelig har ramt dem, der for forældrene er mere skat end SKAT. En af ventilerne har været, at man kan flytte sine børn til friskole - og man kan jo ikke vælge at betale skat på en anden planet. Udviklingen er synd for både folkeskolen og for friskolerne, fordi fællesskabets folkeskole udmarves og friskolerne, som bygger på et særligt værdifællesskab bliver frekventeret af forældre, der ikke har valgt dette til, men har valgt folkeskolen fra. Kun "pengeskolerne" nyder godt af denne udvikling. 

Men altså, nu er båndene løsnet, for vi har en minister, der i modsætning til mange af Kristian Jensens efterfølgere har sat spørgsmålstegn ved dele af udviklingen. Så lad os glæde os over det, hun har nået uden at blive forblændede af en umiddelbar effekt. Målene er blevet tøet op, men lærernes minimerede forberedelsestid gør det svært at finde en kurs i smeltevandet. De kraftigste frytårne, der sættes op, er de digitale fagportaler, som indkøbes af centrale, afaglige indkøbere, som hjælper lærernes til at agere uforberedte, og som trætter eleverne, fordi de er så skabelonagtige.

Hvis der ikke gøres noget ved lærernes tid til forberedelse og ved deres reelle muligheder for at vælge undervisningsmidler, så er optøningen blot et vindpust, der ikke lugter af friskhed. Man bliver jo betænkelig, når en af reformens mest fundamentalistiske fortalere I ALLE DENS FACETTER, uddannelseschef Andreas Rasch nu siger, at det aldrig har været meningen, at alle målene skulle være styrende. Han er så ung og husker dog så dårligt! Og kvinden, han bar på sit skjold, snakker endnu hurtigere og endnu mere løsagtigt. Sagen er jo, at hun som undervisningsminister blev gjort til marionet af Finansministeriet. Og hvis man kigger på hendes arm- og benbevægelser, når hun besynger sin reform, er der en umiskendelig lighed med Pinocchios version af Der er ingenting, der binder mig

Vores nuværende undervisningsminister har løsnet båndene, og hun kan nok ikke komme meget videre lige nu, fordi så mange fra reformpartierne ville tabe ansigt. Derfor må vi nu bistå ministerens muligheder og ikke mindst udviklingen i folkeskolen ved at presse på lokalt, så man i kommunerne skaber mere tid til forberedelse og mere faglig kvalitet i indkøb af undervisningsmidlerne. Det er nu op til kommunerne at genopfinde folkeskolen som et rum for gdigen undervisning!« 


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.