Slang og gnals – Jens Raahauge blogger om slang og ...

"Slang handler om at få punkteret højtideligheden, og slang udvikler sig med rivende hast i pagt med mediemangfoldigheden. Det kan ses som et sprogdemokratisk fænomen, der er guf for undervisningen. MEN HUSK SÅ OGSÅ DET MODSATTE FÆNOMEN: AT SMØRE ALVORSGLASUR UD OVER LASTER OG PLATHEDER. LAD OS KALDE DET gnals.

Tirsdag den 23. september havde TV2's Go aften, Danmark, en optakt til Den europæiske Sprogdag. Man havde valgt at sætte spot på fænomenet slang. Sammen med en ekspert og et par aktive slangere blev jeg inviteret til at belyse emnet. Og sådan en opgave er sjov, fordi man læser lidt op på stoffet for at kunne formulere sig i det maggiterningesprog, som moderne medier fordrer. "Du får lang tid. Du er på i omkring 2 minutter!"

Det stod pludselig klart for mig, hvor meget medieudviklingen har betydet for, at slang har vundet udbredelse og er blevet hver mands udtryk, eller sagt på en anden måde: at medie- og talesproget er blevet demokratiseret. 

Da jeg var ung i 50'erne og 60'erne opsøgte vi slang ved at læse i en vidunderlig og fræk bog, Kaj Boms Slangodbog. Man kunne virkelig hente inspiration til at være oprørsk og sprogligt grænsesøgede, når man fx kunne spørge en gravid, om hun havde fået halvtag over pishuset. Men man kunne også som i Nils Malmros' Kundskabens træ vælge treordsforkortelser for det, der ikke måtte siges, fx om Elin at hun er TRL, transportabel rejseluder. Også fra det politiske liv kunne man møde slang, fx når finansminister Thorkild Kristensen fik tilnavnet Thorkild Livrem, fordi han forlangte, at danskerne skulle spænde livremmen ind, altså spare. Men slang gennemsyrede ikke sproget. Vi var stadig autoritetstro.

Vi fik angreb på denne tro i slutningen af 60'erne, og i 70'erne, hvor den økonomiske krise ramte os, fik vi slangudtryk som: det er bare fast arbejde, men også fx lorteland, der blev lanceret af Buster Larsen i TV-satiren Hov Hov. Og fordi udtrykkene blev spredt via det monopol, som alle så, så fik de en stor udbredelse.

I 80'erne fortsatte spredningen via radio og tv. Vi fik Skoda-sprog: ja dak, ja dak og ja dak. Vi fik fru Kristof-sprog: What did you have in your task today? Og vi fik Brødrene Bisp-sprog: Vild Volvo - og mere soya på rullen. Men der kom også en afspejling af stigende velstand. Nogle blev kaldt mærkedyr, og folk med en mobil med særegen ringetone havde et tibetanerorgel. Endelig fik vi - måske nedefra - skråt op, kodyl, fjong, bred ymer og knæhøj karse, allesammen ord som gjorde Thøger Birkeland og hans Krumme til tidens læsning. Thøger var - som Panduro - mester i at lytte til tidens sprogtone.

I 90'erne fik vi mere nedefra-indflydelse, måske via en stadigt mere medieforbrugende ungdom. Og det har jo altid været ungdommen, som har stået for eksperimenterne. Vi fik fjerneren, fritteren, nederen og grineren,men også Malk de Koijn,som kunne dunke ud med runkeklude og bollemælk.

I 00'erne, hvor vi efter mere end 100 års pause atter blev krigsførende nation, fik vi udtrykket: Det er bare kanon, Vi fik afsmitning af indvandring: habibi og wallah, og af måske acceptabelt udbytte: bonusfar. Men også den øgede bilisme fik sit kærlige slang af den sprogsprudlende journalist, Jette Beckann, som i trafikradioen på P4 København introducerede begreber som burkabilist, morgenkys og kikkekø.

Endelig har vi her i 10'erne fået endnu mere tryk på slangsprederen, ikke mindst via de sociale medier. Vi er så højt oppe i gear, at vi ældre kan opleve samtaler mellem unge, der er så slangfyldte, at de kan være vanskelige at forstå, som når de tager rap-udtryk a la parash obama til sig. Det kræver jo virkelig viden og research at finde ud af, at det betyder sorte (obama) penge (parash).

Slang er uhøjtidelighedens, humorens, plathedens og folkelighedens sprog, som afspejler sin tid, og lysten i tiden til at eksprimentere med sproget. De fleste slangudtryk forsvinder uhørligt  ud af sproget, nogle få dør, hvilket vil sige at de bliver optaget i det pæne sprog, fx ordet knallert, og nogle bider sig fast som slangens veteraner, fx skråt op.

Slang er anti-djøf-sprog. fordi der er tale om sansninger, kreativitet og hverdag bag sproget. Slang er en guldgrube for danskundervisning, fordi vi ser sproget i samspil med tidsånden og den daglige virkelighed. Og der findes gode hjemme- og facebooksider med og om slang.

SOM EN LILLE FODNOTE HAR JEG LYST TIL AT UNDRE MIG OVER EN ANDEN UDVIKLING: BEHOVET FOR AT OPHØJE DET PLATTE, DET SVIGAGTIGE OG DET LØGNAGTIGE TIL ALVOR VED AT SMØRE DET IND I ALVORSSPROGETS GLASUR.

NÅR EN MINISTER beklager, AT HAN HAR STÅET BAG LOVSLØSERI OMKRING SOLCELLER, NÅR EN JUSTITSMINISTER SIGER undskyld FOR AT HAVE LØJET FOR FOLKETINGET, NÅR EN UNDERVSNINGSMINISTER IKKE BEKLAGER, AT HUN HAR SAT ET HAV AF LEDERE OG LÆRERE I SKOLEN PÅ URIAS-POSTER, OG ikke ser noget problem, NÅR EN PARTIFORMAND OG FORMAND FOR EN INTERNATIONAL BISTANDSORGANISATION SIGER, AT ansvaret FOR FRÅS, BILAGSROD OG DATTERREJSER FOR BISTANDSMIDLER ER MIT, SÅ ER DER TALE OM gnals, DET MODSATTE AF SLANG. FOR BRUGEN AF DE DYRE ORD TRÆDER ISTEDET FOR AT TAGE ANDRE KONSKVENSER END AT STILLE OP TIL ET PRESSEMØDE.

(Grønlands oppositionsleder har netop nedlagt sit mandag i Landsrådet på grund  bilagsrod)

JEG KOM TIL AT TÆNKE PÅ DET, DA SØREN GADE UVENTET MEDDELTE, AT HAN STOPPEDE SOM DIREKTØR FOR LANDBRUG OG FØDEVARER, OG VENSTRE FØR NYHEDSMAILEN VAR LÆST FÆRDIG SAGDE, AT HAN VILLE VÆRE VELKOMMEN. HAN FORENEDE NEMLIG DE TO SPROGFÆNOMENER, DA HAN I EN CLEMENS-SHOW BLEV SPURGT OM, HVEM DER HAVDE ansvaret, OG HAN MED EN CIRKULÆR BEVÆGELSE MED HØJRE HÅND FRA HOFTEN OP TIL HJERTET OG UNDER LEDSAGELSE AF EN FLØJTEN SAGDE: FAR HER! (DET ER SLANG-DIMENSIONEN), OG EFTERFØLGENDE LØB FRA ansvaret FOR MISEREN SÅ HURTIGT, AT MAN IKKE KUNNE SE HANS RØV FOR BARE SKOSÅLER. (RENT gnals).

Slang er godt undervisningsstof, men i skolen må vi også sørge for, at eleverne får kompetence i at afsløre gnals. Det hører med til demokratisk dannelse."

Blog på folkeskolen.dk, 30. september 2014. Af Jens Raahauge

Se bloggen på folkeskolen.dk