Sproget og dømmekraften – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 27. juli 2017. Blog af Jens Raahauge

»Som lærere er vi ansat af skoleejerne til at udføre det arbejde, som de har bestemt, skal gøres. Men gælder det for enhver pris? Hvad siger vores dømmekraft?"

Nazisterne fortalte, at jøderne skulle til deres "nye hjem i øst", når de blev sendt af sted til en af kz-lejrene. De betegnede massemordet på jøder for "den endelige løsning". Og de talte om "folkefællesskab" for forfølgelsen af andre grupper.

Litteraturprofessor Victor Klemperer fra universitetet i Dresden udgav bogen om sproget i Det tredje Rige, LTI, hvori han peger på en række sproglige fænomener, som fx brug af underdrivelser, genbrug af gamle begreber med ændret betydning, brug af præfikser og sproglige nydannelser. Disse sproglige greb smykkede den nazistiske virkelighed og gjorde den spiselig.

en.wikipedia.org/wiki/LTI_%E2%80%93_Lingua_Tertii_Imperii

Forfatteren George Orwell benytter i fremtidsromanen 1984 en lignende brug af sproget til at skabe en undertrykkende og menneskefjendsk virkelighed.  

En lignende tendens kan vi ane i det nysprog, som anvendes af vores hjemlige politikere, når upopulær magtudøvelse skal gøres spiselig. Dermed på ingen måde ikke sagt eller antydet, at vi er på vej ind på et nazistisk spor, men vi bevæger os i en umenneskelig retning, fordi MAGTENs sprog søger at tegne virkeligheden; "udlændingeservice", "reform", "åben skole", "inklusion", "effektivisering" kunne være eksempler.

Nu tager norske litteraturprofessor, Toril Moi, som en ansat ved Duke University i Durham, North Carolina, tråden op i sin nyeste bog, Revolution of the Ordinary, som danner afsæt for et interview i Information den 26. juli 2017. Heri stiller hun nye krav til litteraturlæsningen, fordi forfattere ofte kan finde sprog for det, der ellers er vanskeligt at sætte ord på. Og denne evne er mere nødvendig end nogensinde i en tid, hvor præsident Trump i særdeleshed og de fleste andre politikere i almindelighed anvender et sprog uden reference til virkeligheden.

Modgiften til et politisk univers, der vægter tal og data, er en opmærksomhed på teksten og en brug af dømmekraft. Dømmekraft, dømmekraft, dømmekraft. Det er det centrale. Og dømmekraft kan ikke placeres i forsimplede skemaer. Derfor kan man ikke læse litteratur fra en platform, der baserer sig på skabeloner og skemaer - hvis man vel at mærke ønsker at sætte mennesket over magten!

www.information.dk/kultur/2017/07/litteraturprofessor-trump-tager-sproget-alvorligt-saa-maa-goere

Vi må dyrke en litteraturundervisning, der styrker elevernes sproglige dømmekraft - og den anes ikke i de fælles mål, i de nationale test, i de skabelonbaserede digitale platforme eller i de politiske udmeldinger, der kommer fra Uvm. og KL. Den kommer gennem det åbne møde mellem tekst, lærer og elever og den deraf opståede samtale.

Det er vist på tide, at vi dyrker lidt buttom up, selv om det vil pine magten. Men som Niels Hausgaard lader drengen sige, da lærer Madsen har vendt bunden i vejret på ham og slår ham til akkompagnement af sætningen: "Det er kun, fordi jeg holder af dig, at jeg slår dig": "Jamen, så slå til, lærer Madsen!"« 


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.