Status for Literacy 2017 – Når ord sætter spor

Den 8. september afholder Nationalt Videncenter for Læsning deres store konference: Status for Literacy.

Konferencen henvender sig til undervisere, lærere, læsevejledere, læsekonsulenter og forskere med interesse for literacy.

Temaet for konferencen er: Når ord sætter spor. Der er ord allevegne, i mails, breve, bøger, aviser og blade. Selvom det er de samme ord, der går igen, er tekst ikke bare tekst. Ord er valgt af den person, der bruger dem. De er præget af den situation, det samfund og den kultur, de skrives i, og de tager form af det medie, de er skrevet til. Ord bærer spor, og de sætter sig spor. Og de kan forfølges. Det er netop det, det handler om på årets Status for Literacy: Når ord sætter spor.

►Læs mere, se program og tilmelding på videnomlaesning.dk/aktuelt/kalender/interne/status-for-literacy-2017