Tillykke til Bárður Oskarsson – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 1. november 2018. Blog af Jens Raahauge

»Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2018 gik til den færøske billedbogskunstner Bárður Oskarsson. Læg mærke til hans bøger. Brug dem og deres minimalistiske udtryk på alle klassetrin - og politisk!

Bárður Oskarsson løb med årets nordisk rådspris i børne- og ungdomslitteratur. Og man kan ærgre sig over, at det heller ikke denne gang lykkedes at få en dansk vinder, selv om vi stillede med oplagte vinderkandidater: Jesper Wung-Sungs Lynkineser og Mette Vedsøs Hest, Horse, Pferd, Cheval.

Der er imidlertid al mulig grund til at juble over Bárður Oskarssons forfatterskab - og for hans vinderbog Træið (Træet), selv om jeg personligt synes bedre om et par af hans tidligere bøger som fx Flade kanin og Kampen om det gode græs.

På Færøerne udkommer han på Bókadeild Føroya Lærarafelags (BFL), det færøske lærerforlag, som udgiver en imponerende mængde færøsk og international børnelitteratur.

Heldigvis har vi her i landet forlaget Torgard, som har specialiseret sig i at udgive færøsk litteratur på dansk.   

Bárðurs bøger er på en gang meget enkle og særdeles komplekse, når de i en overskuelig handling formår at præsentere fundamentale etiske dilemmaer på en måde, så de kan diskuteres i såvel børnehaveklassen, i 9. klasse, på lærerværelset og i Undervisningsministeriet.

Lad mig tage et eksempel: I Kampen om det gode græs lever kaninerne og hundene side om side. Men kaninerne er trætte af, at hundene skider overalt. Derfor fortrænger de ved en listig manøvre hundene - og jubler umiddelbart over sejren. Men det grønne græs bliver ramt af misvækst, visner og gulner. Og kaninerne indser, at hundenes lorte har været ubekvemme og livgivende på en og samme tid. Derfor får de nu provokeret hundene tilbage - og græsset bliver atter grønt.

Se, den historie kan man indlæse mange erfaringer i. Skolebarnet ved eller burde vide, at der som regel følger noget surt med noget sødt og noget sødt med noget surt. Så hvordan finder vi balancen.

Forleden var jeg til UNICEFs Rettighedsskolers store rådsmøde. Her kom en lærer og spurgte mig om, hvordan jeg mente, man kunne arbejde med at overbevise nogle stærke elever om, at det ikke alene handlede om, at de fik tilgodeset deres rettigheder. Her gemme sig et eksemplarisk dilemma, for dynamikken i at bygge en skole på Konventionen om Barnets Rettigheder findes i, at hver enkelt elev bliver bevidst om, at alle de andre har de samme rettigheder, som de selv har. 

Måske vil en lignende indsigt fra Bárðurs bog om det gode græs indfinde sig i Undervisningsministeriet, når de opdager, hvor lidt frodighed der er i skolen. En række kontrolglade evidensmennesker var i sin tid irriterede over, at så mange undervisere fik løn for umålelige gøremål, der nok gav frodighed, men også ustyrligheder, så de kom til at skrive: LORT NOK på deres mødeblok. Og i spejlet så de på asiatisk vis lort nok danne ordet KON TROL. Bingo! Bindende mål og styrende test.

Men oprinder tiden, hvor de må finde ud af, hvordan der atter bliver plads til det ekstra, der kommer til, når undervisnerne ikke blot skaber rammer for læring, men også viser undere. Og det hjælper ikke at indrette indelukker til udladningerne, for der skal være godt græs overalt i skolen.

Tillykke til Bárður med prisen - og til alle os andre for at vi har en  Bárður indenfor rækkevidde!«


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.