Tove, Tove, Tove! – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 14. december 2017. Blog af Jens Raahauge

»I dag (i går, red.) ville Tove Ditlevsen være fyldt 100 år - og det går ikke stille af. Og godt for det, for hun er hele hyldesten værdig. Men at skabe en fortælling om, at hendes forfatterskab nu bliver genopdaget, er en historie med modifikationer, for det har hele tiden levet i folkeskolen.

Tove Ditlevsen opfylder her på sin 100 års fødselsdag alle væsentlige kriterier for at bære betegnelsen "kanonforfatter": Hun bliver holdt ved lige af læsning i undervisningssystemet, ikke mindst i folkeskolen, og hun inspirerer nutidige kunstnere.

Igennem de nyfortolkninger og -udgivelser, som især Olga Ravn har stået mor til, fremstår Tove Ditlevsen som en markant litterat med værker, der bliver omtalt som kvindefrigørende for begge køn. Hun kredser i sine tekster om misforholdet imellem det, der burde være, og det, der rent faktisk er. I sin lyrik er hun tilmed så konkret i indfangningen af dobbeltheden, at hun beskriver de modernistiske dilemmaer i et traditionelt formsprog. Og hun gør det så enkelt og så kompliceret, at hun nærmest kan betegnes som letlæsning af multikompleksitet.

Derfor har det været nemt at vedlige- og fastholde læsningen af hende i folkeskolen, og derfor skriver hun sig ind i de unge menneskers tanker. Her er det netop muligt at spejle sine dilemmaer og få øje for det, der er fremmed for og større end en selv.

Hun har også inden Olga Ravns fortjenstfulde arbejde været nyfortolket af andre i nye klæder, som også har fundet vej ind i folkeskolens dansktimer. Det gælder fx Anne Linnets musik til Barndommens gade fra Astrid Henning-Jensens film fra 1986. Og det gælder Anders Thomas Jensens action- og kultfilm Blinkende lygter fra 2000, der både har hentet sin titel fra et af hendes digte, og som på sofistikeret vis peger på, at det ikke er digterpersonen, men værket, der er væsentlig, når man omtaler værket af den berømte, danske digter Ove Ditlevsen. En gnaver har nemlig været i gang med at fortære en del af bogens omslag.

Tove Ditlevsen skal læses som litteratur og ikke som en bidragyder til opbygning af den enkelte elevs viden, færdigheder og kompetencer. Det vil være en dødssynd at instrumentalisere hendes værker! Ved at læse hende kommer man aldrig til at forstå, men man får en ubændig lyst til og drift efter at forstå. Derfor passer hun så dårligt til den forenklede fællesmåls læs-og-forstå-og-få-kompetencer-tilgang. Men læsningen af hendes værker er dels en æstetisk nydelse og dels en refleksionsvækker, hvor de to ting tilsammen påfører læseren en risiko for at opbygge lidt større menneskekundskab og lidt mere empati.

I Dansklærerforeningens medlemsblad, DANSK, som netop er udkommet, kan man læse om, hvordan elever fra Paradisbakkeskolen i Nexø har billedfortolket digtet Barndomens gade. Man kan ikke sætte flueben ved deres læsning, men man kan glædes over, at der er elever, som modtager en litteraturundervisning, hvor også de elever, der ikke har argumentationskæderne spundet ud til klassefest med fluebensdans, får sat krop og sjæl på deres oplevelser og tanker.

Måtte Tove Ditlevsen, som både er i litterær familie med kønspolitiske Agnes Henningsen og lyrikeren i nobelklassen, Inger Christensen, her midt i fødselsdagsrusen bidrage til, at de åndsforsnævrede læringsmål bliver sprængt af livskraft, så eleverne oplever litteraturundervisning - og ikke bare videnslæring.

ps. Flere steder skriver man i anledning af hendes runde dag, at hun først kom på folkeskolens kanonliste i 2015 i forbindelse med reformen. Og det er løgn og fødselsdagsspin! Hun har hele tiden været på folkeskolens kanonliste, så længe, der har været kanonlister. Men hun var ikke blandt de 14 forfatterskaber, som blev gjort obligatoriske for BÅDE gymnasium og folkeskole, for at sikre et fællesstof. I 2015 blev hun gjort obligatorisk i folkeskolen, men ikke i gymnasiet, måske fordi de, der reviderede, ikke havde fattet pointen i at have noget fælles og noget separat. Men altså: Tove Ditlevsen har hele tiden være folkeskolekanonisk på linje med St. St. Blicher, Halfdan Rasmussen, Ole Lund Kirkegaard, Cecil Bødker.«

 


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.