"Under overfladen" – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 3. december 2015, Blog af Jens Raahauge.

"En film og nogle børne- og ungdomsbøger bør få det til at svuppe lidt i vores selvfedme.

Filmen "Under sandet" har netop haft premiere i de danske biografer. Vi vidste hvad vi kunne forvente, for ved filmfestivaler i blandt andet Canada er den blevet modtaget med stående ovationer.

Den tegner et billede af et kapitel i Danmarkshistorien som vi nok helst var foruden, men som ikke desto mindre kan være med til at give os lidt selvindsigt i vores nationale karaktertræk og få vores selvfedme til at svuppe, når vi mener at andre blot kan ignorere deres krigstraumer og opføre sig civiliseret.

Ved krigens afslutning i maj 1945 satte vi tyske krigsfanger, meget ofte store drenge, til at fjerne miner ved den jyske vestkyst. Og når dagens arbejde var afsluttet, skulle evalueringen finde sted: Tag hinanden under armen og gå med slæbende skridt gennem det ryddede område. Puf! sagde det mindst 500 gange, og en del gik til, andre blev lemlæstet.

Der findes en fin og undervisningsegnet anmeldelse af "Under sandet" i Filmmagasinet EKKO, http://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/under-sandet/. Det er kapaciteten Morten Pihl der har set og skrevet.

Morten Dürr skrev i 2012 en hårrejsende roman om minerydningen, "Det skjulte kort" er titlen, og den kan læses af de 12-15 årige.

Ellen Holmboe skrev i 2014 en fantasyagtig fortælling hvor anden halvdel af bogen er et faktaoplysende afsnit om minerydningen. Bogens titel er "Luremine". Den kan læses af de 10-14 årige.

Endelig har Peter Borberg og Thorsten Asbjørn Lauritsen i 2012 udgivet "Minerydning Skallingen", som er et godt værk til lærerens forberedelse.

Disse mørke kapitler fortjener at blive belyst, så vi måske kan undgå at begå gentagelser, eller så vi i det mindste er bevidste om at vi er dumme svin, når vi gør det.

For traditionen er lang. Læs blot lidt af grundlaget for den holdning at vi er de eneste normale, ved at finde den oprindelige udgave af vores romantiske nationalsang, "Der er et yndigt land". Når man her læser Adam Oehlenschlægers beskrivelser af andre folkeslag i Nord, i Øst, i Vest og i Syd, så er der lagt forspirede frø til intolerance og fremmedhad.

Hvis man derimod læser St. St. Blicher, efter at han er vandret fra Torning Præstegård inde midt på den jyske hede til Agger ved havet fordi han har hørt at beboerne der er mærkelige, så får man håb. Han kan berette at aggerboerne ikke er mærkelige, blot anderledes. De er vandfolk med kontakt til det oversøiske, mens han selv og fordømmerne kommer inde fra landet hvor skepsis for det anderledes råder. Men i det personlige møde med de anderledes får han ryddet mistroen af vejen.

Hvis man i undervisningen vil leve op til at styrke det danske vandfolks åbenhed og empati, så må man se det anderledes i øjnene, ligesom man må sætte lys på egne svagheder. Men vælger man at lukke øjnene, lægger man lureminer i vores selvfedme."