Under skyggerne fra de lange skoledage – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 13. oktober 2016. Blog af Jens Raahauge

»Debatten om de lange skoledage er vigtig nok, men den skygger for det væsentlige: det instrumentelle menneskesyn i skolereformen.

De lange skoledage er til debat, ikke mindst fordi de er blevet til mere af det samme frem for varieret skoledag. Og derfor rammer det mange initiativrige unge, at de er forhindret i selv at sikre variationen i deres møde med tilværelsen. 

Dertil kommer, at læringsfilosofien tilsyneladende også har besat den åbne skole, akkurat som Tørnæs-tesen om, at "leg også kan have mening", har undergravet børnenes "fri forskning" af tilværelsen. De individuelle udviklingsplaner i vuggestuer og børnehaver virker som en slags "fra forskning til faktura". Dion Sommer har sat en grundigt spørgsmålstegn ved fakturaens valeur, fordi denne tilgang til børnenes udvikling ser ud til at give tilbageslag senere i skolen.

Evalueringen af indsatsen i København har nok givet bedre resultater i læsning og matematik, men ringere i socialisering. Dette er udtryk for en elementær systemfejl, som ikke kan rettes op med ministerielle bøder for mobning.

Man overser, at børns dannelse sker gennem samvær i fællesskaber, mens fokus på barnet som individ, som det kommer til udtryk i fx elevplaner, gør eleven målrettet og sårbar. Det faglige skal læres, men dannelsen skal leves. Og når man har indset det, er det ikke vanskeligt at indse, hvad der kommer først, hvis man da ønsker at danne mennesker og ikke kun arbejdskraft.

Men det ministerielle pres for at flytte fokus fra den fællesskabsorienterede og til tider uforudsigelige undervisning til den individuelle og målbare læring er så stærk, at den besætter også den åbne skole. For nylig læste og roste jeg en rapport fra DPU om Haver til maver-projektet, men havde én anke: at man konstaterede, at indførelse af læringsmål højnede kvaliteten. Efter at have fulgt dette projekt fra dets tidlige begyndelse, så tror jeg simpelthen ikke på, at dette er en værdig forskerkonklusion. Man har simpelthen været undervisningsblinde, måske inspireret af DPU-miljøets placering i evidens- og læringsdiskussionen.Jeg har set et utal af elever, der har været med i projektet, og netop det uforudsigelige, det uventede har været det, de kunne gå og tumle med i dagevis. Og desværre ser vi samme tendens til, at læringsmål giver en fokuseringsblindhed på andre områder, som kunne give variation og udfoldelse i den åbne skole.

Når dertil kommer, at lærernes reducerede forberedelsestid gør, at det faglige arbejde også snævres ind, så må skoledagen for mange føles lang. Lad mig give et eksempel på indsnævring: De stadigt mere udbredte brug af opgaver fra undervisningsportaler fører til en ensartethed i opgavetyper og dermed i læringsprocessen, som er dræbende. I gamle dage havde Gyldendal stor succes med en serie, der hed Lær om. Den bestod stort set af en lille samling tematisk sammenbragte tekster og en skematisk gennemgang. Man kunne sige, at eleverne fik et A4-opgaveark garneret med et par noveller og digte. Dette gjorde virkelig elever skoletrætte og tjente ikke de dansklærere, der brugte det, til ære. De var simpelthen ethundrede fold værre end de eller udskammede kommenterede udgaver fra Dansklærerforeningen. Her skulle man da i det mindste læse argumenter og tænke sig om.

Men portalernes tendens til at få skabelonkarakter nedsætter variationen - og hæmmer i øvrigt den uforudsigelighed, der er befordrende for en læring, der er robust. Det kommer ikke bag på mig, når nogle efterskolelærere fortæller, at eleverne er ved at brække sig i lårtykke stråler, hvis de kommer stikkende med et undervisningsforløb fra en af de store digitale platforme. Eleverne har fået så meget af den kost, at de vælger at anvende en af de tiltagende stavefejl: plat form.

Hvis vi vil have variation i skoledagen, må vi genindføre den fællesskabsbårne undervisning, og droppe den ensidige dyrkelse af de digitale skabeloner. Det analoge og det digitale må supplere hinanden; det analoge til fordybelse, det digitale til overfladesøgning.  

Når 70.000 danske unge forleden streamede første afsnit af den norske ungdomsserie SKAM, jvf. oplysninger fra nrk.no, så peger det på en resursefyldt ungdom, som har krav på mere end instrumentel læring. Jeg har interviwet nogle af de unge, og de synes det er plat, at DR3 nu vil bringe den med danske undertekster. "Det er da kjæmpe greit at lære norsk," som Naja fra 8. klasse siger.

Lad os få debatten om den gode undervisning ud i solen, væk fra de lange skoledages skygger!«


Jens Raahauge