Undervisere kritiserer dansklæreruddannelsen

folkeskolen.dk, 11. september 2017. Af Martin Vitved Schäfer

Kvaliteten af dansklæreruddannelsen er ikke god nok, og faget fylder for lidt. Det mener formanden for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelsen.


»Uddannelsen til dansklærer i folkeskolen afspejler ikke, at faget uden sammenligning er det største i den danske folkeskole. Det mener formanden for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannere.

Den kommende generation af dansklærere er ikke god nok. Det mener formanden for underviserne i dansk på læreruddannelsen, Lars Arndal.

Underviserkritikken kommer efter censorkorpsets udmeldinger om, at den kommende generation af dansklærere ikke får den samme kvalitet i deres uddannelse som tidligere.

Formanden for danskcensorkorpset på læreruddannelsen, Niels Mølgaard, sagde i sidste måned til folkeskolen.dk at "danskfaglæreridentiteten er under pres. Fokus er rettet mod det alment pædagogiske, og det at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Den del går forrygende godt, men problemet er, at hvis man skraber lidt længere ned i den forskningsbaserede viden i fagets discipliner, så kniber det. Så vi er bekymrede for, om de her lærere bliver langtidsholdbare".

Den kritik vækker genklang hos Lars Arndal, der er formand for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannere:

"Jeg er meget enig i kritikken. Man kan mærke, at kvaliteten er faldet. Som underviser har man en fornemmelse af, at der ikke er en ordentlig klangbund og bred viden om det fag og det felt, de studerende bevæger sig ind i", siger Lars Arndal og fortsætter: "Man er simpelthen i tvivl om, hvor meget substans der er i de studerende, når det kommer til stykket".

I dag er danskfaget på læreruddannelsen normeret til minimum 40 ects-point, mod tidligere 72 point. Det betyder, at antallet af lektioner er næsten halveret i forhold til for få år siden. Det undrer Lars Arndal:

"Det er mærkeligt, fordi politikerne samtidig snakker om, at eleverne skal have flere dansktimer i skolen. Derfor er det underligt, at de studerende ikke får den bredde og dybde i læreruddannelsen der gør, at de langvarigt kan fungere som dansklærere. Flere timer nytter ikke meget, hvis læreren ikke er grundigt uddannet", siger han.

De studerende mangler faglig bredde
Han mener at den nye ects-normering er en markant ulempe for de kommende lærere, fordi danskfaget ikke har den samme vægt i læreruddannelsen, som det havde tidligere:

"De studerende har ikke den ballast der skal til. Det er et stort felt at bevæge sig ind i. Tidligere læste man 12 værker, både børne- og ungelitteratur og voksenlitteratur. Det gør man slet ikke i dag".

Han uddyber:

"På læreruddannelsen i dag laver vi nogle punktnedslag. Vi arbejder måske grundigt med 2-3 værker. Den bredde der gør, at de studerende selv kan finde den kvalificerede tekst til den enkelte elev, den har de simpelthen ikke. De har slet ikke de muligheder for at differentiere".

Ifølge Lars Arndal er der brug for at foretage nogle grundlæggende ændringer i dansklæreruddannelsen. Han peger blandt andet på at ændre ects-normeringen så den afspejler fagets størrelse i folkeskolen:

"Min holdning er helt klart at man skal kigge på timetallet og vægtningen af danskfaget på læreruddannelsen. Vejen frem må være at prioritere resurser på folkeskolens største fag."

Ikke et ord fra ministeren
Lars Arndal har flere gange forsøgt at få uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i tale. Senest i starten af august bad han på vegne af foreningen om et møde med ministeren for at drøfte den ifølge ham dalende kvalitet i læreruddannelsen. Indtil videre har han ikke fået noget svar på henvendelsen.

"Vi vil gerne tale med ministeren om den bekymring vi har på længere sigt, når de studerende skal være lærere. De kan formentlig godt klare nogle år derude, men så bliver de slidt på det arsenal af viden, de har med fra læreruddannelsen", siger Lars Arndal og fortsætter: "Og så vil vi gerne tale med ham om fordelingen af resurser blandt fagene, især det forhold, at folkeskolens største fag ikke har tilsvarende plads på læreruddannelsen".

Også karaktergivningen er et centralt punkt for Lars Arndal. Her er det sådan, at de studerende får en samlet karakter for deres præstation ved den skriftlige og mundtlige prøve.

Ifølge undervisernes formand betyder det, at der er studerende der kommer fra læreruddannelsen med en karakter, der ikke afspejler deres kompetencer indenfor især det skriftlige, hvilket ifølge Lars Arndal er der, hvor det halter mest for de studerende. Han mener, at en opdelt karakter ville være en fordel for alle:

"Hvis man som studerende skal ud og være lærer, så ved man, at man skal være ekstra opmærksom på det, hvis man kom ud fra uddannelsen med en dårlig skriftlig karakter. På skolerne ville det være et klart signal om, hvordan man skal støtte den enkelte lærer. Så den samlede karakter er dårlig for alle parter", siger Lars Arndal.«

Se artiklen og kommentarer på folkeskolen.dk