Vand og land – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 29. maj 2017. Blog af Jens Raahauge

»I historisk lys præges Danmark af tanker, der udspringer af vand og af land; udsyn og indblik. En af kanonforfatterne, St. St. Blicher kan føre os på sporet.​

"Dersom en Kjøbenhavner, der aldrig havde været udenfor Gefions Øe, pludselig, ved et Luftskib eller et Dampskib, blev flyttet til Agger: saae Beboernes fremmede Dragter og fremmede Ansigter, og hørte deres ham ganske fremmede Tungemaal - man kunde maaskee indbilde ham, at han var kommen til et ganske fremmed Land. Og dette var endda ikke saa sært, eftersom selv deres Naboer i Thy ansee dem for noget meer end halvfremmede, og noget mindre end halvvilde: de ere Thyboniternes Molboer, men i endnu høiere Potents. Denne Nationalfordom gaaer saavidt, at Ægteskab mellem disse og hine er sjældnere end mellem Jøder og Christne, og betragtes almindeligt som Mesalliance. - "Hvorledes?" spørger Du; "ere da Aggerboerne virkelig saadanne Skræmsler?" - Ingenlunde: de ere ligesaa bravt et Folkefærd som nogetsomhelst andet; men de ere Vandmænd, og Naboerne Landmænd; de første ere ene og allene Fiskere, de sidste Bønder - det er hele Sagen."

Sådan skriver St. St.Blicher, optrykt i Udvalgte Skrifter, bind 4, side 50, kapitel XXI. Han er taget på hedetur fra Torning Præstegård til Agger efter at have hørt fortællinger om de mærkelige aggerboere. Men, som det viser sig, er folk i Agger ikke mærkelige, de er blot anderledes - vandfolk i modsætning til hedefolket, som er landfolk. De taler hellere og mere med vandnaboerne i Skotland end med landnaboerne i Thisted.

Den amerikanske landskabsgeograf, Kenneth Olwig, som arbejdede og forskede på DPU og Syddansk Universitet mellem 1979 0g 96, for siden at rykke sine akademiske teltpæle til Tronheim i Norge og Alnarp i Sverige, har beskæftiget sig med dette fænomen, hvor han ser en sammenhæng imellem landscape og mindscape.

På et kursus for mange år siden fortalte han, at netop landkrabben Blichers beskrivelse af mødet med vandfolket i Agger, havde inspireret ham. Og han fandt det interessant, at Danmarks kystlinje er så lang, at den, hvis den blev rettet ud og bøjet til en cirkel, kunne rumme ti gange så meget land, som det faktisk er tilfældet. Af dette ræsonnement udledte han, at trangen til åbenhed og udblik i dansk kultur vil sejre over ønsket om lukkethed og indblik; nysgerrighed vil altid hen over tiden vinde over angst for det ukendte.

I danskundervisningen kan vi bruge hans skelnen mellem vand og land, mellem det udarvendte og det indadvendte i åbningen af fx Højskolesangbogens fædrelandssange, til vurderingen af udsagn i partiflyers op til kommunalvalget og i adfærden på facebook. 

Som et kuriosum kan jeg nævne en oplevelse fra forleden, hvor jeg var på et marked, der blandt andet havde stillet plads til rådighed for de partier og grupper, der stiller op til kommunalvalget. Langt de fleste partiboder forekom ubemandede, fordi kandidaterne var opsøgende på markedspladsen. Folk stimler åbenbart hellere til madboder end til politikerssamtaler. Én af boderne var dog permanent bemandet med tre mænd i havestole. De havde ikke besøg, i hvert fald ikke de mange gange, jeg kom forbi, Men måske skyldtes det, at de foran deres bod havde placeret et banner, hvorpå der stod: "Mere Danmark. Mindre EU. STOP. Grænsebom" - og det hele var illustreret med en rød/hvid bom i hele bannerets længde.« 


Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.