Vanvidskørsel på nettet – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 13. marts 2021. Blog af Jens Raahauge

»Hadet skyldes ikke coronaen, men bliver givetvis forstærket af den. En farligere virus synes dog nok så slem, her i en dansk mutation. Hvad gør vi?«

"Da jeg var akkurat så gammel, at jeg ved at gå på tæer kunne få adgang til forbudt for børn-film, så jeg thrilleren The Night of the Hunter. Det var ikke bare sindsoprivende, det blev skelsættende. Stadig ser jeg de to hænder for mig: på højre tatoveringen LOVE, og på venstre HATE. Når de bliver lagt ved siden af hinanden, læser man LOVE HATE, men krydses armene står der HATE LOVE. Det er ikke tilfældigt, at HATE står på armen i hjertesiden, for er man først ramt af hadets troldsplint, kræver det en umenneskeligt menneskelig indsats at modvirke hadet. Den film fik mig til at beslutte, at jeg nok skulle kunne blive vred, men aldrig hadefuld.

I dagens aviser kan man så læse, at mennesker, der stiller op i en tv-amatørdyst, X-factor, bliver tilsvinet på de sociale medier, blandt andet med racistiske ytringer. Og i seneste nummer af Folkeskolen kan vi læse om en lærer, der er blevet moppet på baggrund af hendes indsats i fjernundervisningen. Den radikale retsordfører, Kristian Heegaard, bliver nedgjort med reference til hans handicap. Og hvis man så drister sig ind på nogle af de debatfora, som findes på EkstraBladet, islamiske grupper, hooligangrupper og tilsvarende, så bliver man ikke bare forstemt, men skræmt. 

Der er grund til at stoppe op og søge svar på spørgsmålet om, hvor alt dette had kommer fra. Man sætter nu hårdt ind over for vanvidsbilister, men stiller sig noget mere tøvende over for dem, der med deres ordkørsel på de sociale medier dræber noget i andre mennesker. Hvorfor ikke få bødeblokken frem? eller konfiskere den anvendte digidutter? Måske fordi det handler om ord?

Det er blevet et mantra, at man skal have lov til at sige, hvad man mener - i hvert fald hvis man ikke anfægter danske værdier. Men i ytringsfrihedens navn spredes dagligt had af kommercielle eller politiske årsager.

Ekstra Bladet er i dag præget af artikler om tilsviningerne i kølvandet på X-factor, men på samme tid skriver bladet selv, at et hold 'smadrer' et andet, hvis det har vundet med et par mål. Begreber som 'skandale', 'kaos' og 'alarm' florerer. Sensationens sprog, der bygger på negative nyheder, er det, der skal sælge aviser. Og så er stilen lige som lagt.

En del islamiske grupper fører sig frem i en hadsk tale, men de vinder sjældent gehør, og slet ikke i den store majoritet af muslimer. Til en vis grad tjener deres idioti dog som brændstof for danske politikere over et stadigt bredere spektrum. De har skabt den frýgt, som giver stemmer, men som de også selv bliver ramt af. Restriktioner og hårdere straffe er tidens løsning.

I dag ser det ud til, at en kvinde vil blive nægtet dansk statsborgerskab, fordi hun har fået en fartbøde. Hun er britisk statsborger, hendes far er brite, hendes mor er dansk, hun arbejder i skole- og børnehuset i Kalvehave, og hun har boet i Danmark siden 1974. Det er, når regler rammer absurd, man får øjnene op for galskab, her affødt af en fremmedfjendskhed, som burde være utænkelig i et humant velfærdssamfund.

Og galskaben har bredt sig til andre magtområder. En ung mor, som optrådte overilet dumt ved en demonstration, har fået fordoblet en fængselsstraf, fordi demonstrationen kunne ses i relation til corona-lovgivningen.

Dobbeltstraf i ghettoområdet og ved corona-overtrædelser. Magten skaber afmægtighed og bidrager aktivt til den vrede, som folk tager til sig.     

Som undervisere skal vi modvirke had, men lidt hjælp fra politikere og medier, der bruger hadet som stemme- og salgsargument, burde vi kunne forvente.   

Optimismen må vi hente i den omstændighed, at skolens elever savner at være sammen med kammeraterne. Og her kan vi starte, for nu ved alle, hvad det vil sige at blive holdt ude."



Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.