Venner, familie og TANKER – Jens Raahauge blogger på folkeskolen.dk

folkeskolen.dk, 28. august 2019. Blog af Jens Raahauge

»Rødbyhavn og Nexø bliver på en vis måde bundet sammen af besøg i udskolingen på to bornholmske skoler. Og eleverne er ikke i tvivl: venner og familie er væsentlige for ens liv - og så tanker!

Det er altid en fornøjelse at komme til Friskolen Østerlars. Man bliver budt velkommen stort set, før motoren er standset. Og så har de et enormt vægmaleri af et opslag fra den islandske troldehistorie om Flumbra, som fortæller, at naturens kræfter ikke er så uforudsigelig og farlige som menneskelige handlinger.

Det er en fin ballast at have med, når vi i udskolingen skal tale om skolens tur til Lolland og om Helle Helles roman Rødby - Puttgarten. Lolland-Falster har været et af landets rigeste områder og en markant del af kongens magtapparet. De fra Tyskland indvandrede godsejere stod i spidsen for frihedstænkning og undervisningsfremme, og den fra Polen indvandrede arbejdskraft bosatte sig og satte præg på både religiøst liv og på stednavne. Eleverne skal være en uge på Reventlowsminde, så her er et navn at begynde med.  Øens har haft blomstrende industri og har kunnet høste Danmarks guld, sukkerroen, i enorme mængder. Hvad er der så sket, siden området på mange måder er blevet udpint udkant.

Helle Helles roman givet en mulig forklaring, for den forbindelseslinje, der er skabt mellem Rødby og tyske Puttgarten, har jo som sin egentligste natur at få folk videre. På en måde fremstår ruten som en metafor for det liv, som er romanens tre kvindelige hovedpersoners lod: de er som færgelejer, og håndværkerne, der skal frem og tilbage, lægger til og forsvinder igen.

Når man i minimalistisk sprog og i underspillet handling kommer tæt på de tre kvinders liv, må man forholde sig til både det, der bliver sagt, og det man må formode, der kunne siges. 

Derfor er bogens slutning så påtrændende - og åben, når Jane siger:

»Det var mig, der var Tine. Det var mig, der var vores mor. Det er rigtigt nok. Der var ikke andre.«

Er hun endelig på vej til at bryde op? eller er hun blevet psykisk nedbrudt? eller er det hele bare digt og forbandet løgn?

Eleverne i klassen finder, at venskaber og familie er noget af det, der betyder mest i et menneskes liv. Men der må også være en grænse; Jane skulle nok være brudt op for længe siden.

---

20 kilometer senere kommer jeg til den skole i Danmark, der har den smukkeste beliggenhed: Kongeskærskolen i Allinge. Her er skolegården udsmykket med FNs 17 verdensmål ved hjælp af de plancher, som blev produceret til Folkemødet. Og eleverne skal arbejde med de mål, inden udstillingen skal returneres til ejeren. Men jeg skal ind og tale med eleverne om Bornholms store digter, Martin Andersen Nexø. Og det harmonerer fint, at de samme elever skal se på målene om Fattigdom og Ligestilling.

Nexø er eksponent for evnen til at rejse sig og bruge sine urimelige erfaringer konstruktivt; med lidt hjælp fra tilfældet, fx at han fik hjælp til at komme på højskole og få ilt til tanken.

Hvis vi kigger på hans to store romanværker, Pelle Erobreren og Ditte Metteskebarn, så ser vi hans indignation og hans påvisning af fattigdommens pris, men også hans vision for en forbedring via Pelle. Og vi kom til at tale om stigende økonomisk ulighed i verden, og om de mange andelsforetagender a la Pelles vision, der fortsat findes - og på Bornholm. Men på tidsbunden vis må det også ses som en kommentar til ligestillingen, at manden Pelle er den udfarende, men pigen og kvinden Ditte er den opofrende og ydmyge grænsende til at være skildret som en omsorgsfuld frelser, der dør for andres skyld.

Vi ser de to dynamoer i hans forfatterskab: kampen mod fattigdom og udnyttelse samt kampen for menneskelighed. Vi kan også se, hvordan han i sine romaner er en formidabel fortæller med en tendens til at forkynde et budskab. 

Og netop den sidste tilbøjelighed gav ham det politiske tunnelsyn, der gav ham idolstatus i Østblokken og kritik herhjemme. 

Eleverne mener akkurat som kammeraterne 20 kilometer sydvest på, at gode venner og en god familie er det væsentlige for et godt liv, men også at der er grænser for, hvad en familie må byde sine medlemmer jævnfør Andersen Nexøs voldelige far. 

Og så er tanker vigtige, for det er ved hjælp af tanker, vi kan lave verden om - og forhåbentlig også os selv, en lille smule.« 

Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion.