Ormehuller

Ormehuller

Naturvidenskab i dansk/Essays
Af Lars Green Dall
ISBN: 
9788779967380
Målgruppe: 
Lærere på stx
hf
htx & eux

Denne vendebog giver praksisnær inspiration til, hvordan man kan arbejde med naturvidenskabelige temaer, tankemønstre og tekster i dansk- og tværfaglige forløb og projekter.

Levering 1-3 dage
Kr. 239,00
Medlemspris: Kr. 179,25 (gælder kun på ét eksemplar)
Alle priser er ekskl. moms

Beskrivelse

Yderligere info

Anmeldelser

Denne vendebog er fyldt med ormehuller, der forbinder dansk og naturvidenskab. Bogen demonstrerer, hvordan fagene - deres store forskelle til trods - gensidigt kan berige hinanden og bidrage til elevernes naturvidenskabelige dannelse. 

Bog 1, Naturvidenskab i dansk, er en inspirationsbog målrettet undervisere i gymnasiet, men også undervisere og studerende i andre dele af uddannelsessystemet kan læse med. Bogen giver masser af praksisnære eksempler på, hvordan man kan arbejde med naturvidenskabelige temaer, tankemønstre og tekster i danskundervisningen og i tværfaglige forløb og projekter – og inden for alle danskfagets stofområder. Bagerst i bogen er to omfattende bibliografier over skønlitteratur og sagprosatekster skrevet af skønlitterære forfattere kategoriseret efter forfatternavn, udgivelsesår, genre, naturvidenskabeligt fag og emne.

Bog 2, Essays, består af nyskrevne essays af ni betydningsfulde skønlitterære forfattere og en markant naturvidenskabsmand. Essaysene kredser om sammenfald og sammenhænge, inspiration og indflydelse, ligheder og forskelle mellem litteratur og naturvidenskab. Teksterne kan betragtes som små (vel)oplagte ormehuller, der kan indtages enten som optakt til eller som perspektiverende afrunding på dansk- og tværfaglige forløb om litteratur og naturvidenskab.

Se indholdsfortegnelserne: Naturvidenskab i dansk og Essays.


"Ormehuller er noget af det mest geniale, der længe er bidraget med (som fornyelse af danskfaget og i samspil med andre fag)."
(Citat: Christian Greve, Underviser på Handelsskolen København Nord, april 2016).

ISBN: 
9788779967380
Antal sider: 
200
Årstal: 
2015
Forlag: 
Dansklærerforeningens Forlag
Uddannelse
STX
HF
HTX
Vægt: 
0.48
Anmeldelser: 

"Ormehuller er noget af det mest geniale, der længe er bidraget med (som fornyelse af danskfaget og i samspil med andre fag)."
(Citat: Christian Greve, Underviser på Handelsskolen København Nord, april 2016).