Os fra Blomsterkvarteret

Børnebogsserien Os fra Blomsterkvarteret er tænkt både til selvlæsning og til brug i litteratur-undervisningen.

Os fra Blomsterkvarteret er humoristiske, poetiske, tankevækkende og billedrige fortællinger om hverdagens oplevelser, når man er barn og møder den voksne eller halvvoksne verden – i skikkelse af Cykel Ursula, Søren Skrot, Frisør Freddy, Bombe Rudi, skoleinspektøren, læreren i natur og teknik, mændene fra kommunen og de voksne hjemme hos en selv.

Serien af Dy Plambeck og Charlotte Pardi er ikke udarbejdet på traditionel vis, hvor teksten skrives først for så bagefter at blive illustreret. Tværtimod er tegninger og tekster skabt sideløbende, og det har betydet, at der er blevet udvekslet mange skitser og tekststykker undervejs, mens børnene og historierne i Os fra Blomsterkvarteret blev mere og mere levende.

Hør skuespiller Lotte Andersen læser op af Os fra Blomsterkvarteret
Klik her.

Elever fra Søndermarkskolen interviewer Dy Plambeck om Os fra Blomsterkvarteret  
Klik her.

Hør Dy Plambeck læse op fra Os fra Blomsterkvarteret
Klik her.


Forfatteren og illustratoren


Dy Plambeck
"Jeg blev født den sidste dag i foråret, den 31. maj 1980 og voksede op i en lillebitte by Buresø. Den er så lille, at mange folk kører igennem byen uden at opdage, at de har været der. Min bedste ven hed Allan. Han havde et stort lyst krøllet hår ligesom mig selv, og så kunne han bygge en hule i skoven på mindre end fem minutter. Jeg fortalte mange historier i vores hule. Jeg troede egentlig, jeg skulle være bjergbestiger, men jeg blev forfatter. I 2005 udkom min første bog Buresø-fortællinger."

Charlotte Pardi
"Jeg er født en meget varm sommerdag 2. juli 1971. Hele min barndom boede jeg med mine forældre og min storesøster i et gult hus på Lokesvej i Spentrup, en lille by lidt nord for Randers. Min søster var god til matematik og dansk, jeg var god til gymnastik, og så var jeg god til at tegne. Jeg har tegnet siden jeg kunne holde på en blyant, og 1993-1998 gik jeg på Designskolen i Kolding. I dag bor jeg med min mand på Frederiksberg, og lever af at illustrere til både voksne og børn."


Arbejdsark
Lærebogsforfatter Mette B. Westergaard har udarbejdet arbejdsark til hver titel i serien. Her er der konkrete opgaver til arbejdet med læsemåde, ordforråd, litterær analyse på begynderniveau og til videreskrivning ud fra bøgernes handling. Du får altså redskaber til at arbejde med de vigtigste danskfaglige områder. Arbejdsarkene er layoutet med bøgernes figurer og lige til at anvende. De købes i pakker med fem stk., så de kan tilpasses klassestørrelse.
Køb arbejdsark i shoppen.


I serien findes flg. udgivelser: