Bliv medlem i dag og få masser af fordele – læs mere
Perspektiver i dansk (i-bog®) er bygget op omkring 11 temakapitler, der kan læses som selvstændige forløb, der belyses ud fra fagets tre perspektiver: sprog, litteratur og medier. Eleverne møder et genremæssigt bredt udvalg af primærtekster med mange tilhørende opgaver.
Kapitlerne veksler mellem fire elementer: 1) passager, der udfolder temaet og igangsætter refleksion, 2) indføringer i danskfagets analytiske grundbegreber, 3) tekster og opgaver, der træner begreberne og de analytiske kompetencer og 4) en større skriftlig opgave. Bogen er struktureret, så eleverne også kan bruge den som en håndbog, hvor de kan læse definitioner på centrale faglige begreber.
Perspektiver i dansk findes også som trykt bog og kan anvendes på alle gymnasiale uddannelser og årgange.