Rundt om "Læs lydlet 0"


Læs lydlet 0 er en serie af lydlette bøger til den allerførste læsning. Serien består af læsebogen På Nyø, samt 12 små læsebøger på to niveauer. Alle tekster er korte og lydlette, med mange gentagelser og med stor grad af støtte i illustrationerne. 


På det første niveau (de blå bøger) består teksterne primært af helt lydrette ord og ganske få lydlette ord. Teksterne er på lix 3 og let-tal 6.



På det andet niveau (de grønne bøger) består teksterne fortsat overvejende af lydrette og lydlette ord og har desuden fokus på de fire hyppige ord: her, der, og, er. Teksterne ligger på lix 4 og let-tal 7.

Se, og køb bøgerne i shoppen.


Med lydrette ord menes ord, der udtales med bogstavernes standardlyde, fx ord som se og is.
Med lydlette ord menes ord, som barnet let kan lydere sig frem til, selv om enkelte bogstaver udtales anderledes, end deres standardlyde, fx ord som kat og stå (hvor t lyder som d).

Bøgerne handler om børnene Dea og Jon, hunden Sne, spåkonen Fru Spå, papegøjen Ara og altmuligmanden Ali, der alle bor på Nyø.

Bøgerne er bygget op på samme måde. På bagsiden præsenteres hovedpersonerne og på første opslag ses et kort over Nyø, og her kan læserne se, hvor hver lille historie foregår. Ideen er, at læseren fra bog til bog skal være tryg ved miljø og personer, så hovedparten af energien kan bruges på at afkode teksten. 

Læs lydlet 0 er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatterne Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus og illustrator Gunhild Rød.

Læs lydlet 0 kan anvendes selvstændigt til læsning, men kan også anvendes i kombination med materialet Stjerneskud 0. Til Stjerneskud 0 er udarbejdet en kapitelfortælling. Lyt til oplæsninger af kapitelfortællingen "Magi på Nyø".

Læs  lektørudtalelse af På Nyø. Læs lydlet 0.

I efteråret 2016 udkommer:
Tre nye titler på niveau 2:
Deas mus
Væk i sne
Et fælt dyr