Bliv medlem i dag og få masser af fordele – læs mere
Selvfortalt – Autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film er en antologi, der præsenterer nogle af de mest markante autofiktioner i perioden 2008-2014. Autofiktioner udfordrer grænser og lægger op til debat, og de rejser interessante eksistentielle spørgsmål omkring identitetsdannelse i en globaliseret og medialiseret tid.
En fyldig introduktion fører eleverne ind i de nyeste teorier inden for autofiktion og performativ biografisme. Teksterne sættes i forhold til aktuelle temaer og kontekster som skam, menneskerettigheder, etnicitet, globalisering og sociale medier, der også med fordel vil kunne bruges i tværfaglige forløb. Til hver tekst i antologien er der grundige tekstanalytiske, diskuterende og perspektiverende arbejdsspørgsmål.