Bliv medlem i dag og få masser af fordele – læs mere
Skriv dig frem – også til eksamen (i-bog®) er en grundbog, der gør eleverne til bedre skribenter og klæder dem på til at mestre de danskfaglige eksamensgenrer. Fokus er på at stimulere skriveglæden og undgå, at eleverne falder over de mange snubletråde, der ligger i overgangen fra folkeskolen til gymnasiet.
I arbejdet med bogen gøres eleverne bevidste om skriftsprogets nuancer, og hvordan de kan udvikle deres personlige stemme. De bliver indført i basale regler for formidlende og akademisk skrivning og klædt på til at mestre danskfaglige fremstillingsformer og strukturere en opgave. Bogen introducerer dem også for eksamensgenrerne.
Kapitel 5 er til læreren og har anvisninger til, hvordan man kan arbejde med skriveundervisning, omlagt skriftlighed og feedback.
Skriv dig frem – også til eksamen er en ny udgave af bogen Skriv dig frem og findes også som trykt bog.