Skriv dig frem - også til eksamen

Skriv dig frem - også til eksamen

Af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer
ISBN: 
9788772111131
Målgruppe: 
stx
hf
hhx
htx
eux

NYHED! Indgår i efterårets bogpakke 2019

Skriv dig frem – også til eksamen er en grundbog i skriftlighed, der gør eleverne på de gymnasiale uddannelser til bedre skribenter. Den guider dem hele vejen fra den svære overgang fra grundskolen og frem til de gymnasiale eksamensgenrer.

​Skriv dig frem – også til eksamen er en ny udgave af bogen Skriv dig frem

Levering 1-3 dage
Kr. 169,00
Medlemspris: Kr. 126,75 (gælder kun på ét eksemplar)
Alle priser er ekskl. moms

Beskrivelse

Yderligere info

Skriv dig frem. Snubl, rejs dig, skriv dig videre. 

Skriv dig frem – også til eksamen er en grundbog i skriftlighed, der gør eleverne på de gymnasiale uddannelser til bedre skribenter, samtidig med at den klæder dem på til at mestre de danskfaglige eksamensgenrer. Fokus er på at stimulere skriveglæden og undgå, at eleverne falder over de mange snubletråde, der ligger i overgangen fra folkeskolen til gymnasiet.

Bogen rummer over 50 små og store opgaver, der kan laves individuelt eller i fællesskab – derhjemme eller på skolen. I begyndelsen drejer det sig om små, isolerede skriveinstrukser, og efterhånden stilles der større og større krav til sprogbrug, argumentation, struktur og selvstændighed, så alle – det er i hvert fald målet – vil blive markant bedre til at formulere sig på skrift.

Kapitel 1 fokuserer på at gøre eleverne bevidste om skriftsprogets mange nuancer og på at udvikle deres personlige stemme. Kapitel 2 indfører i de mest basale regler for formidlende og akademisk skrivning og kapitel 3 klæder dem på til at mestre de mange forskellige danskfaglige fremstillingsformer og strukturere en opgave. Med afsæt i kapitel 3 introducerer kapitel 4 eleverne for de danskfaglige eksamensgenrer på både stx, hf, htx, hhx og eux.

Kapitel 5 er henvendt til læreren og består af et idékatalog med konkrete anvisninger til, hvordan man med udgangspunkt i bogens opgaver kan arbejde synligt og procesorienteret med skriveundervisning, omlagt skriftlighed og feedback.


​Skriv dig frem – også til eksamen er en ny udgave af bogen Skriv dig frem. Grundbogen er blevet opdateret med et kapitel om de nye eksamensgenrer på de gymnasiale uddannelser, og kapitlet om fremstillingsformer er blevet revideret, så det matcher kravene i de nye eksamensgenrer. I den nye udgave er der også tilføjet en række nye øvelser. 

Se uddrag fra Skriv dig frem – også til eksamen 

​Skriv dig frem – også til eksamen  findes også som iBog.


Tilbage til oversigten.

ISBN: 
9788772111131
Antal sider: 
200
Årstal: 
2019
Forlag: 
Dansklærerforeningens Forlag
Uddannelse
STX
HF
HHX
HTX
Vægt: 
0.60