Bliv medlem og få masser af fordele – læs mere. | Se også forlagetmatematik.dk ![]()
2025-2026
Kr. 1.500 kr. (ekskl. moms) pr. deltagende skole, uanset antal klasser og elever.
19-12-2025
Skrivecup er en konkurrence i kreativ skrivning, som forsøger at tænke elevernes skabende evner og sproglige nysgerrighed ind i litteraturdidaktikken - og den daglige undervisning. Ideen er at styrke og udfordre det kunstnerisk skabende element i danskundervisningen - med afsæt i den litterære kernefaglighed.
Konkurrencen arbejder i krydsfeltet mellem remediering, innovation, kreativitet og klassisk dannelse, da det handler om at gentænke et eksisterende stykke dansk litteratur i en ny og kreativ form.
Meningen er at opmuntre elevernes skriveglæde, sprogfornemmelse og litterære analysearbejde gennem en didaktisk tilgang, der benytter sig af elevernes nysgerrighed og lyst til at lege med sproget og med litteraturens mange former.
Styregruppen i SkriveCup laver et forløb med kreative skriveøvelser, som man kan benytte frit.
Årets emne:
Årets emne er SKURKE. Dansk, nordisk eller international litteratur (i oversættelse) fra før år 2000, der på den ene eller anden måde tematiserer emnet "Skurke".
Konkurencens forløb:
Juni 2025: Offentliggørelse af årets emne på hjemmesiden: www.skrivecup.dk
Efterår 2025: Tilmelding af skoler
December-marts 2025-26: Projektforløb på skolerne: Evt. inspirationsdag som optakt, forløb i de enkelte klasser med klassefinaler.
Marts-april 2026: Skolefinaler. (I januar udmeldes det, hvilke skoler der evt. skal samarbejde om at udvælge en landsfinalist).
April 2026: Landsfinale 2026. Tid og sted følger.
Tilmeldingsfristen var den 19. december 2025.

Spørgsmål vedrørende indhold kan også rettes til kontaktperson Matilde Malmberg: mm@paderup-gym.dk
Flere oplysinger om konkurrencen kan findes på hjemmesiden: www.skrivecup.dk