To slags mørke

To slags mørke

Kristina Holgersen efter Helle Helle
Af Kristina Holgersen
ISBN: 
9788779967915
Målgruppe: 
Udskolingen
Ungdomsuddannelserne
Læreruddannelsen.

Kristina Holgersen har remedieret Helle Helles prosatekster til popsange. I bogen er de 11 sangtekster sammen med en digital scankode, der giver adgang til musikken. Desuden to inspirationsartikler om Kristina Holgersens remedieringsprojekt.

Levering 1-3 dage
Kr. 109,00
Medlemspris: Kr. 81,75 (gælder kun på ét eksemplar)
Alle priser er ekskl. moms

Beskrivelse

Yderligere info

Anmeldelser

To slags mørke er en atypisk udgivelse. Musik udgivet i bogform, og litteratur remedieret til musik. Komponist og sangskriver Kristina Holgersen har omformet 11 passager fra Helle Helles prosaforfatterskab til popsange i egen ret. I bogen er sangteksterne sammen med digitale scankoder, der giver adgang til musikken. Kristina Holgersen har tidligere udgivet to anmelderroste plader samt stået bag en række musikprojekter, der blander kunstarter. 

Bogen indeholder også to korte artikler. Kulturforsker og -kritiker Torben Sangild skriver i artiklen ”Forfattermusik – musikalske fortolkninger af litteratur” om Holgersens Helle Helle-sange i lyset af først og fremmest Pelle Gudmundsen-Holmgreens musik til Charlotte Strandgaard og Lars H.U.G.s musik til Søren Ulrik Thomsen. 

Litteraturforsker og -anmelder Per Krogh Hansen ser nærmere på remedieringsprocessen i artiklen ”Fra stumper til stykker. Om Kristina Holgersens forunderlige musikalske rejse ind i Helle Helles prosaiske univers”. 

Intentionen med artiklerne har været at give perspektiver på Holgersens forunderlige sange – og forhåbentlig give inspiration til, hvordan man vil kunne arbejde med sangene i danskundervisningen. Det må dog understreges, at artikelskribenternes opdrag ikke har været didaktisk, da bogens publikum i sagens natur er tænkt bredt: enhver med interesse for (pop)musik, Helle Helle og kultur.

Bogen er smukt illustreret med stemningsfulde fotografier af Martin Bubandt.

Se indholdsfortegnelse og forord.

Se musikvideoen til singlen "For tidligt eller alt for sent" fra Kristina Holgersens Helle Helle album "To slags mørke". Du finder videoen her på gaffa.dk

Læs hvordan udgivelsen blev til, i artiklen "Helle Helle tilsat ny alternativ pop" på stiften.dk

Hør udsendelsen "Musik til Helle Helles tekster" på P1MORGEN (11.04.16 kl. 06:31)

ISBN: 
9788779967915
Antal sider: 
56
Årstal: 
2016
Forlag: 
Dansklærerforeningens Forlag
Uddannelse
UDSKOLING
STX
HF
HHX
HTX
EUD
Læreruddanner
Vægt: 
0.15
Anmeldelser: 

Æstetisk gennemført bog om ”forfattermusik” – Fire hjerter af GAFFA
" ... Vel er bogen – som udgives på Dansklærerforeningens Forlag – helt åbenlyst målrettet skoleelever – i udskoling og gymnasium – men den er samtidig så æstetisk vel udført og indholdsmæssigt så stram, at enhver voksen med interesse udi tilnærmelser mellem litteraturen og musikken vil kunne hente inspiration og tankegods i de 56 sider. Og nok så interessant, man får via Kristina Holgersens musikalske ”udklip” skærpet sin opmærksomhed på, hvor fremragende en prosaist Helle Helles rent faktisk er. Derfor er bogen (og musikken) så absolut anbefalelsesværdig." 
(Gaffa.dk, 16. april 2016. Af Ivan Rod) ►Læs hele anmeldelsen på gaffa.dk 


"Som læsning af forfatterskabet rammer bog og plade helt i plet: HH-prosaen som stemningsrig, konkret-blomstrende poesi, der hellere end gerne lader sig klippe i faktiske vers: »Jeg tilbringer gerne hver nat stående som en lygtepæl,/på trappen eller bagest i haven./Jeg sværger, jeg har slet ikke brug for søvn,/ingen siger, man absolut skal sove.«"
(Lars Bukdahl, Weekendavisen 3. juni 2016)


"Interessant udgivelse, som kan give et skærpet fokus på krydsfeltet mellem sprog, litteratur og forskellige medier. Bogen kan fx supplere læsning af Helle Helle i forbindelse med danskundervisning og opgaveskrivning."
(Lektørudtalelse af Erik Elkjær Kock, juni 2016) ► Læs hele lektørudtalelsen.


"Dette forunderlige hybridværk er en helstøbt oplevelse. Kristina Holgersens fortolkning af Helle Helles univers viser, hvad der kan ske, når forfattere åbner deres værker for nyfortolkning.
… Det er et tre-i-en værk, hvor digte, musik og fotografier væver sig sammen til ét univers. Læsere af Helle Helle, så vel som ikke-læsere, kan få glæde af en meget original måde at fortolke og videregive litteratur på. Som Per Krogh Hansen blev spurgt om, da han fortalte en ven om projektet ”Kan man det?”. Ja, når man gør det så godt som Holgersen, kan man."

(Daniel Boysen, litteratursiden.dk 2. september 2016) ►Læs hele anmeldelsen på litteratursiden.dk