Ud og stjæle erantis


NYHED! Indgik i efterårets bogpakke 2020
Ud og stjæle erantis er Mette Hegnhøjs fortælling om sin barndom i Thy i 1980’erne. Serien MIN HISTORIE er erindringer skrevet for børn og unge. Ud og stjæle erantis henvender sig til 4.-7. klasse.
Beskrivelse
Yderligere info
Anmeldelser
Ud og stjæle erantis er Mette Hegnhøjs fortælling om sin barndom i Thy i 1980’erne med bogbus, en høne uden hoved og erantisser i fuldt flor.
Det er sommeren 1989. I et villakvarter cykler den 12-årige Mette rundt i Greenpeacetrøje og andefødder og tænker på sin nære og fjerne fortid med marsgrønne underbukser, sumpskildpadder og syreregnen over de svenske skove. Det bliver en skelsættende sommer, hvor hun flyver alene til København og besøger sin penneveninde, som hun kun kender fra en bunke breve og tre fotos.
Serien MIN HISTORIE er erindringer skrevet for børn og unge. Ud og stjæle erantis henvender sig til 4.-7. klasse.
"[…] En sød fortælling, som er god til litteraturarbejde. En tidslomme med pennevenner, hjemmesolarium og Eleva2ren i fjernsynet. Bogen er et lille kunstværk med collage-illustrationer.[…] Til alle PLC og større folkebiblioteker."
(DBC, Materialevurdering uge 51/2020. Af Henriette Camilla Jensen)