Bliv medlem i dag og få masser af fordele – læs mere
© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med TEKST & NODE.
Undervisningsmaterialet På lydjagt i Intet lægger op til en undersøgende litteraturdidaktisk tilgang til tekstens scenarier, hvor lyden spiller en særegen rolle, når eleverne skal på lydjagt. Eleverne skal på lydjagt i udvalgte passager af bogen Intet. De skal finde direkte og indirekte lyde i forskellige scener fra bogen, og efterfølgende optage lydene, som underlægning til en oplæsning af en udvalgt passage. En oplæsning, der kan indtales i et redigeringsprogram som WeVideo på Skoetube, Audacity.com eller lignende.
Der er fokus på lydenes betydning for den enkelte læsers opfattelse af miljøet og hvordan handling, samt beskrivelser af tid og sted kan åbne teksten for en multisensorisk læsning.
Der er udvalgt syv passager fra bogen, som er særligt velegnet til lydjagt. Første passage skal alle elever i klassen arbejde med. Det giver mulighed for fælles opsamling og samtale, inden eleverne mere individuelt går til værks.
Opgaverne er som udgangspunkt tiltænkt til en efterbehandling af bogen, men det er også muligt at arbejde med lydjagt og oplæsning undervejs i bogen, som en del af den undersøgende tilgang til tekstens mange scenarier.
Se uddrag fra bogen Intet i vores shop.