Bliv medlem i dag og få masser af fordele – læs mere
Lyd er en modalitet i mange af danskfagets tekster og indholdsområder, ligesom det at lytte og det at udtrykke sig mundtligt er væsentlige kompetencer i alle skolens fag og i tilværelsen i øvrigt. Bogen Lyd i dansk indeholder en kort men grundig introduktion til det at arbejde med lyd i danskundervisningen samt en række konkrete undervisningsaktiviteter, der understøtter elevernes læring ift. at producere og analysere lyd samt det at lytte med et fagligt udbytte.
Du kan finde lydfiler og arbejdsark til bogen under fanen Ekstramateriale.
Lyd i dansk henvender sig til undervisere på mellemtrinnet og i udskolingen samt studerende på læreruddannelsen.
Titlerne i Bedst til dansk-serien har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete ideer til en tidssvarende, motiverende og fagligt funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet af dygtige og erfarne teoretikere og praktikere. De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin, fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne. Bedst til dansk-serien henvender sig til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, samt studerende på læreruddannelsen.